28. juli 2021
Mia Blichfeldt far de sidste tre uger kunnet give den fuld gas til træningen i Brøndby-hallen, og hun mærker intet til springerknæet. Foto: Jeppe Lodberg
Mia Blichfeldt far de sidste tre uger kunnet give den fuld gas til træningen i Brøndby-hallen, og hun mærker intet til springerknæet. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mia vil øve sig til OL i Paris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Mia vil øve sig til OL i Paris
Sport DAGBLADET - 14. juli 2021 kl. 22:30

Af Jeppe Lodberg

Lørdag sætter en flok danske badmintonspillere sig til rette i et fly sammen med deres landstrænere og drager til Fjernøsten. Det er der såmænd ikke noget usædvanligt i - fjerfolket turnerer ofte og gerne i Asien for at deltage i de store Super 1000-turneringer for at høste point til verdensranglisten og få del i præmiepengene på en million dollars'er.

En damedouble, en herredouble, en mixed og to herresingler er med - og så 24-årige Mia Blichfeldt fra Solrød Strand Badmintonklub.

Destinationen er Tokyo og de olympiske lege, der skulle have været afholdt sidste år, men nu sættes i gang med en åbningsceremoni den 23. juli, hvor arrangørerne for en gangs skyld ikke behøver at have dårlig samvittighed over, at den slags er flottere på tv end siddende på stadion.

Der kommer nemlig ingen tilskuere - hverken til ceremonien eller til de mange sportskampe, alverdens ypperste atleter vil byde hverandre op til.

Og nåh ja, så kommer der heller ingen Mia Blichfeldt, for helt traditionelt starter badmintonturneringen dagen efter OL-åbningen, og der findes vel ikke dårligere opladning til at skulle præstere sit ypperste end dagen før at have gået 3-400 meter i takt bag den stolte Dannebrogsfane og så stå ret op og ned på en græsplæne og glo i fire timer +.

13SPO Mia 12

Mia Blichfeldt vil angribe sine kampe. Foto: Jeppe Lodberg


- Nu er jeg jo den seedede i min pulje, så det kan være, at de to andre mødes på førstedagen og jeg får lov at vente til dagen efter. Men jeg tror, at jeg går glip af åbningsceremonien. Vi får nok ikke lov under nogle omstændigheder.

- Det er ærgerligt, for det er nok noget helt specielt - men jeg vil selvfølgelig til hver en tid vælge det sportsligt bedste, siger Mia Blichfeldt, da DAGBLADET møder hende efter forbundstræningen i Brøndby en uge før afgang.

- Det er jo min ungdoms- og barnedrøm, der går i opfyldelse. Men det er svært at sætte ord på, hvad jeg regner med - det hele er lidt uhåndgribeligt.

- Jeg glæder mig helt utroligt meget til, at vi skal rejse som et land - at det er alle mulige andre sportsgrene også, og at sammen er vi Danmark.

- Jeg er meget socialt anlagt af natur, så jeg glæder mig meget til at være sammen med de andre atleter, men det bliver jo desværre nok heller ikke noget med at komme og heppe på hinanden. Når der ikke må være tilskuere, må vi jo heller ikke, funderer Mia Blichfeldt, som så må nøjes med det sociale liv med skytter, håndboldspillere etc. i OLbyen.

Og hellere må hun så sørge for at nå langt i badmintonens damesingle-række, for to dage efter, at hun er slået ud, står der en ivrig japansk rengøringsmand og bukker sit pæne farvel for at gøre hendes værelse klart til en af de atleter, hvis konkurrence starter senere.

- Man skal forlade OL-byen 48 timer efter, at man er færdig, og så kan man flytte ind på et hotel.

13SPO Mia 19

Msuklerne løsnes og maven fyldes. Foto: Jeppe Lodberg


- Det bliver ikke som et rigtigt OL - vel en »limited edition« - men det bliver vildt alligevel. For det ér OL, og det er det største, siger Mia Blichfeldt og føler sig helt overbevist om, at det ikke bliver noget problem, at der ikke kommer entusiastiske tilskuere på lægterne.

Kroppen arter sig

- Jeg synes faktisk ikke, at jeg lægger så meget mærke til det, om der er tilskuere eller ej. Vi har spillet fem-seks af de store turneringer uden, at der var andre i hallen end os på banerne, og når først man er i gang, så er koncentrationen på spillet, siger hun og føjer sådan helt generelt til om alle »unormaliteterne i coronaens navn«:

- Hellere det end, at hele OL ikke bliver til noget. Og det gælder bare om at snuppe al den motivation og inspiration, man kan få fat i derude til næste OL, der jo allerede er om tre år i Paris.

Siger Mia Blichfeldt, der er OL-debutant og sandt for dyden har frygtet, om hun overhovedet kom afsted. Dels grundet coronaen - dels hendes højre ben, hvor et springerknæ har drillet ganske alvorligt i foråret kostende blandt andet deltagelsen ved EM i slutningen af april/starten af maj måned.

- I de sidste fire-fem uger har jeg kunnet bygge på, men der var mange set-backs i starten. Så det er først i de sidste tre uger, at jeg har kunnet gå rigtigt til den - og nu går det godt, og der har ikke været nogle problemer.

- Det er ikke et drømme set-up, jeg har haft op til OL, men jeg har fået det ud af det, som jeg kunne. Mit første mål var bare at komme afsted skadesfri, men jeg kan da også mærke, at jo tættere, vi kommer på, jo mere stiger ens ambitioner, siger Mia Blichfeldt.

Fin lodtrækning

I torsdags var der lodtrækning, og selv om Mia Blichfeldt er nummer 12 på verdensranglisten, så var der i første omgang udsigt til en seedning som nummer 14.

Med den forsvarende OL-mester Carolina Marins afbud grundet knæoperation blev det i stedet til en 13.seedning, og op af bowlen til solrodens indledende gruppespil kom bulgarske Linda Zetchiri og den taiwanfødte australier Hsuan-Yu Wendy Chen.

- Jeg har aldrig tabt til Linda, og den anden har jeg aldrig mødt. Hun spiller mest de noget mindre Super 100-turneringer, og er vist med på sådan en kontinent-billet, men hun skal selvføgelig tages alvorligt, siger Mia Blichfeldt om den 28-årige Wendy Chen, der er Kontinental-mester for Oceanien og nummer 77 på verdensranglisten.

Linda Zetchiri er nummer 54, og Mia Blicfeldt husker ikke den nu 33-årige bulgarer fra da hun spillede en enkelt sæson i Greve - men det var så også i 2012-13 og før solroden for alvor slog igennem først som den yngste danske seniormester nogensinde i februar 2014 og siden på Solrød Strands ligamandskab, hvor Sandra Maria Jensen måtte vige pladsen.

13SPO Mia 21

- Jeg ved ikke, hvad det er, men jeg ved, at
jeg vil prøve det igen. Foto: Jeppe Lodberg


- Jeg har mødt hende én gang - i French Open i 2018 ugen efter, at jeg slog Marin. Der fik hun seks og fire point i en meget mærkelig kamp, hvor hun ikke var skadet, men heller ikke virkede klar. Det er en fin lodtrækning for mig, siger Blichfeldt og satser stærkt på at snuppe den enlige plads videre i 1/8-finalerne.

Her venter så efter alt at dømme verdensmesteren fra 2019, sjetteseedede Pusarla Sindhu.

- Jeg føler, at jeg er konkurrencedygtig mod Sindhu, men jeg ved også, at hun til sådan nogle store turneringer bare plejer at stå møgskarp - så det må jeg sørge for også at gøre, siger ia Blichfeldt, der faktisk så sent som i januar måned slog den 26-årige inder i Thailand Open med 16-21, 26-24, 21-13 på sin vej til semifinalen.

Sindhu fik så revanche i Swiss Opens semifinale i marts måned med 22-20, 21-10 - og begge turneringer vandt Carolina Marin.

Hun er jo så ikke i Tokyo, og der er Mia Blichfeldt på vej til. Til OL, og der er julelys i de brune øjne, hver gang hun siger ordet:

- OL. Jeg ved ikke, hvad det er - men jeg ved, at jeg vil prøve det igen.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?