3. august 2021
Siden Mathias Nielsen sidst var HB Køge-spiller er klubben rykket fra "hans" Herfølge stadion til CApelli Sport stadion. Foto: HB Køge
Siden Mathias Nielsen sidst var HB Køge-spiller er klubben rykket fra "hans" Herfølge stadion til CApelli Sport stadion. Foto: HB Køge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mathias Nielsen kommer hjem

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Nielsen kommer hjem
Sport DAGBLADET - 17. juni 2021 kl. 17:00
Af Jeppe Lodberg

11 år og et par måneder efter, at HB Køges daværende sportschef Per Rud lagde et kontrakttilbud foran Herfølge-knægten Mathias Nielsen, har den nu bundrutinerede defensivspiller endelig sat sin signatur nederst på den stiblede linje.

30 år er den rødblonde kriger gået hen og blevet, og kontrakten han har skrevet under på er to-årig - med den lille krølle på halen, at det første halve år er en lejeaftale med superligaklubben Randers FC. Her har han gennem de sidste to sæsoner ikke helt er slået igennem, som det var tilfældet i AC Horsens, hvor han var en af den tidliger Herfølge-danmarksmester Bo Henriksens yndlinge og bar anførerbindet.

- Mathias har været et fantastisk bekendtskab i Randers, hvor han med sin rutine har bidraget både på og uden for banen. Det er dog ikke blevet til så meget spilletid, som han havde håbet, og derfor giver det god mening, at han får nye græsgange fremover. Mathias er en super professionel spiller, som altid har givet sig 100 procent og altid har været klar til at levere, uanset om han var på banen eller bænken, siger sportslig og kommerciel direktør i Randers FC, Søren Pedersen, til klubbens hjemmeside.

Det blev dog til 59 kampe (og tre mål), men mange af dem som indhopper - og midtstopper. I HB Køge er det den nye trænerduo Daniel Agger/Lars Jacobsens plan, at det er skraldemandspladsen på midtbanen, Mathias Nielsen, skal lægge sine ufatteligt mange kræfter i. I hvert fald ud fra, hvad HB Køges nu adminstrerende direktør Per Rud siger til klubbens hjemmeside:

- Det er længe siden, Mathias har været i klubben, men vi har fulgt hans flotte karriere, og har undervejs haft gode snakke med hinanden, om at vi på et tidspunkt, skulle finde sammen igen. Og nu passede det hele sammen.

18MAt

Mathias Nielsen fra lige før han forlod HB Køge. 
Foto: Anders Kamper


- Mathias er endnu en ledertype til vores trup, og han kommer til med masser af Superligaerfaring, og bliver en vigtig spiller på vores hold. Han er hentet til den defensive midtbane, men kan også dække pladsen i det centrale forsvar. Mathias er pasningssikker med begge fødder, og så er han både fysisk stærk og stærk i luften. Jeg er overbevist om, at han bliver en gevinst for vores hold - ikke mindst som leder, siger Per Rud.

Og Mathias Nielsen glæder sig til at komme hjem til klubben, som han forlod til fordel for FC Nordsjælland, hvor han som ungsenior kun lige nåede at få debut i superligaen, inden han efter halvandet år tog et skridt ned for mere spilletid på en lejeaftale med Viborg - og yderligere et ned til Næstved, hvor han fra 2012-14 var en så stor profil, at han blev hentet til Horsens.

- Det er skønt. Det er et flot projekt, der er gang i. Det ligner ikke sig selv fra dengang jeg var her sidst, men det er fedt at være tilbage.

- Der er mange ting i spil. Først og fremmest, så er det et sindssygt projekt, der er gang i. Nye, fede trænere, som var svære at sige nej til, og så muligheden for at være med til noget nyt og noget stort, siger Mathias Nielsen til HB Køgs hjemmeside.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?