27. september 2021
Mathias Larsen da han vandt 1. etape af et tjekkisk etapeløb i sommer. Siden er fulgt to førstepladser - med sejren i UCI-løbet GP Himmerland Rundt som den klart mest markante. Foto: Jaroslav Svoboda
Mathias Larsen da han vandt 1. etape af et tjekkisk etapeløb i sommer. Siden er fulgt to førstepladser - med sejren i UCI-løbet GP Himmerland Rundt som den klart mest markante. Foto: Jaroslav Svoboda
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mathias Larsen har ramt den lige i...

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mathias Larsen har ramt den lige i...
Sport DAGBLADET - 13. september 2021 kl. 11:53
Af Kasper Nørgaard Hansen

Der var efterhånden virkelig gået længe siden sidste sejr, da Mathias Larsen krydsede målstregen først på 1. etape af et mindre tjekkisk etapeløb i juli måned.

arrow Læs også: Valg om to måneder: S har mistet flere store politiske profiler: Se dem her

Men med hul på bylden kom der pludselig iver og gåpåmod hos den 22-årige puncheur. I starten af denne måned vandt han så gadeløbet i Herning - og mens især sidstnævnte på ingen måde kan betegnes som noget markant løb, så er det en anden snak med dét, der skete d. 28. august.

Hér stillede Mathias nemlig op i GP Himmerland Rundt - ét af kun fire danske éndagsløb, som er UCI-kategoriseret. Det vil altså ikke mindst sige, at de giver point til verdensranglisten. Og efter nærmest ikke at have fået kørt et eneste UCI-point ind i et par år, røg der denne lørdag 15 af slagsen ind på kontoen, da Mathias Larsen kørte først over målstregen i ensom majestæt.

-Det var virkelig en fed og tiltrængt sejr, og den lå ellers ikke lige i kortene langt hen i løbet. For faktisk ad to omgange var jeg blevet fanget i anden gruppe, men på et langt grusstykke mod slutningen kom jeg op til førerfeltet sammen med en håndfuld andre ryttere.

- Det var ikke uheldigt, for løbet var klart inde i finalen, så det var i sidste øjeblik. Men jeg fik så puttet mig lidt i frontgruppen, da jeg var den eneste fra mit hold (Suri Carl Ras, red.) Og så med 1500 meter til mål, trådte jeg an på en bakke - og holdt lige akkurat hjem, genfortæller Roskilde-drengen, så man kan høre, at han bliver helt glad alene ved det mentale billede af dén dag.

Det er nærliggende at spørge, hvad du har gjort anderledes i denne sæson, siden det hele flasker sig sådan nu?

- Altså først og fremmest har jeg omstruktureret min træning en del. Jeg er begyndt at lave nogle træningsblokke, som jeg kører nærmest som var det et etapeløb. Det vil sige med ture på mellem seks og syv timer hver dag i et par uger af gangen. Altså typisk 200-230 kilometer om dagen.

- Det må jeg bare sige har giver noget mere råstyrke, især det med ikke rigtig at køre med nogen hviledage i de perioder. Og jeg kan mærke, at det har givet et højere bundniveau, påpeger Larsen og tilføjer, at ikke bare træningstimerne alene har gjort en forskel.

- Jeg har kørt markant flere cykelløb i de sidste fire måneder, end jeg normalt har gjort i en tilsvarende periode i de seneste år, og det har også bare givet noget ballast. Ikke mindst det med, at der har været mange etapeløb imellem, påpeger han og nævner Danmark Rundt som et godt eksempel på det.

Stemmer du til kommunalvalget i år?