14. juli 2020
Stina Lykke er ny målvogter for HB Køges kvinder i kvalifikationsrækken. Foto: HB Køge
Stina Lykke er ny målvogter for HB Køges kvinder i kvalifikationsrækken. Foto: HB Køge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Masser af landskampe til HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Masser af landskampe til HB Køge
Opdateret 01. juni 2020 kl. 22:17
Sport DAGBLADET - 01. juni 2020 kl. 21:56
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Når HB Køges fodboldkvinder i Liga-kvalifikationen starter sæsonen på i lørdag i Vildbjerg, så er det med en ny og stærk keeper mellem stængerne.

I kampen for at blive nummer et eller to og dermed rykke op i den bedste række er det lykkedes klubben at sikre sig den tidligere landsholdsmålvogter Stina Lykke. Hun gør dermed comeback til fodbolden efter et par års pause, hvor hendes fokus har været at være mor hjemme på Fyn.

Hun har altså taget målmandshandskerne på igen og har trænet med nogle uger i HB Køge. Det skyldes et gammelt forhold til HB Køges nye træner Peer Lisdorf, der for flere år siden havde Stina Lykke i Brøndby.

Her vandt de fire mesterskaber og tre pokaltitler sammen, og samtidig var Stina Lykke fast inventar på landsholdet. Her blev hun indlemmet tilbage i 2005, men overtog først pladsen i 2013, efter at en vis Heidi Johansen blev skadet. For Stina Lykke endte det med 83 A-landskampe og godt 25 U-landskampe, inden hun stoppede.

Netop Heidi Johansen er en velkendt skikkelse i HB Køge, efter at hun og klubben skrev historie tilbage i november 2018 ved at gøre hende til den første kvindelige målmandstræner for mænd med start 1. januar 2019.

Kampprogrammet
  • HB Køges kvinder skal spille disse fem kampe i juni om at blive nummer et eller to:
  • 6. kl. 14.00: Vildbjerg - HB Køge
  • 14. kl. 14.00: HB Køge - BSF
  • 17. kl. 19.00: Odense Q - HB Køge
  • 20. kl. 14.00: B93-HB Køge
  • 28. kl. 14.00: HB Køge - AaB

Målmandstræner skal Lykke i øvrigt også være i HB Køge, og nu mødes Lykke og Johansen - der begge har rødder på Fyn - altså igen.

- Peer ringede og spurgte om jeg kunne hjælpe, og efter et år som fuldtidsmor passede det mig egentlig godt, at komme ud på græs igen. Og så synes jeg også, at det lyder super spændende, at HB Køge har valgt at gå ind i kvindefodbold med en klar målsætning om at sidestille kvinde- og herrefodbolden, og det projekt vil jeg gerne bidrage til, siger Stina Lykke i en pressemeddelelse fra HB Køge.

Hun afløser Line Hemme Nielsen, der stod for HB Køge i efteråret.

- Vi skal spille fem finaler, og Stina er vant til finaler! Hun bringer erfaring og en super god energi til holdet, og vi er rigtig glade for, at hun har sagt ja til at hjælpe, og samtidigt kombinere det med at fungere som målmandstræner for vores yngre målmænd, siger sportschef Jonas Nielsen.

Stina Nielsen er ikke den eneste spiller, der forstærker HB Køge i juni. Fra Capelli-netværket har klubben fået tilgang af Kyra Carusa. Hun ankom inden corona-tiden, hvor hun var med på træningslejr og spillede nogle træningskampe, før hun måtte tage hjem grundet verdenssituationen.

Fra Chicago Red Star er Maddie Pokorny ankommet, og de sluttede næstbedst i den bedste amerikaner række i sidste sæson, hvor Lauren Sajewich også deltog. Hun er også landet i i Køge på linje med Sara Small, der har en fortid som professionel i Israel og på Island.

I forvejen havde HB Køge Mimi Rangel i truppen fra sidste sæson.

Efter coronanedlukningen har HB Køge nu fem kampe i juni til at spille sig ind i top-2.

Veganerpartiet stiller krav om, at der skal indføres vegetar/vegansk mad i institutioner. Er det en god idé?