15. september 2019
Andreas Magaard bliver i TMS Ringsted frem til sommeren 2022. Foto: Peter Andersen
Andreas Magaard bliver i TMS Ringsted frem til sommeren 2022. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magaard bliver i TMS Ringsted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magaard bliver i TMS Ringsted
Sport DAGBLADET - 12. september 2019 kl. 20:53
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

2019/20-sæsonen er dårligt startet, men derfor kan man godt være tidligt ude.

Det er man i 1. divisionsklubben TMS Ringsted, der netop har forlænget kontrakten med stregspiller Andreas Magaard. Den udløb oprindelig næste sommer, men nu er den forlænget frem til sommeren 2022.

Det meddelte TMS Ringsted til sponsorkredsen torsdag aften i forbindelse med hjemmekampen mod Skive.

»Det er vigtigt for klubben at arbejde kontinuerligt med truppen, således der ikke sker store udskiftninger, men der alligevel lægges lag på fra sæson til sæson, specielt nu hvor klubben har etableret et selvstændigt selskab omkring Herre holdet. Ambitionerne er at komme op i Ligaen igen, for denne gang at blive og udvikle holdet og klubben«, lyder det fra TMS Ringsted i forbindelse med for Magaards forlængelse.

- Vi er godt klar over, at vi ikke kan beholde alle de spillere, vi udvikler, som Benjamin Pedersen sidste sæson, men vi vil gerne være det sted på Sjælland, hvor unge ambitiøse spillere kan få spilletid, være her i nogle sæsoner, for derefter at tage turen videre til større klubber, siger TMS-formand Henrik Dudek.

- Andreas kom til os fra GOG sidste sæson og var vores 3. valg sidste sæson. Han har fået mere og mere spilletid, og har i år udviklet sig til en virkelig stærk stregspiller, som kan udfylde flere positioner i forsvaret. Samtidig gør Andreas det fantastisk i angrebet, hvor han indgår super godt i vores angrebsspil, og er meget svær at holde på stregen, samtidig med han er utrolig træfsikker i hans afslutninger, siger TMS-træner Christian Dalmose.

- Til træning kommer han hver gang for at lære, og han går til den til hver eneste træning. Jeg er glad for, at det er lykkes klubben at forlænge ham et par sæsoner mere. Jeg ser frem til at træne og følge Andreas' udvikling, han kan nå langt.

Andreas Magaard er i gang med sin anden sæson i TMS Ringsted og var i sommer med på U21 landsholdet, som i sommers blev nr. 5 sammen med klubkammeraten, fløjen Oskar Rasmussen.

- Jeg føler, at både vi som hold og jeg personligt rykker os godt, hvilket er super fedt. Vi træner godt, og har et godt miljø, hvor vi forventer noget af hinanden og presser hinanden. Jeg er glad for fortsat at være en del af projektet om at få TMS tilbage i ligaen, og sørge for at vi bliver der. Jeg synes vi har et spændende hold med en god blanding af nogle rutinerede folk og en flok unge spillere, som gerne vil fremad, og det er jeg glad for at være en del af, siger Andreas Magaard.