16. oktober 2021
Mganus Westergaard var på pletten to gange i 3-1-sejren over Hvidovre. (Arkivfoto)
Mganus Westergaard var på pletten to gange i 3-1-sejren over Hvidovre. (Arkivfoto)
Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lyngby overvinder Kim Aabechs tidlige drømmehug

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lyngby overvinder Kim Aabechs tidlige drømmehug

Lyngby er nummer to i 1. division efter sin 3-1-sejr over Hvidovre på hjemmebane.

Opdateret 25. september 2021 kl. 20:46
Sport DAGBLADET - 25. september 2021 kl. 16:06
Af Ritzau

Lyngby overvandt lørdag på hjemmebane et tidligt mål i mod og vandt 3-1 over Hvidovre i 1. division.

Det kongeblå mandskab er dermed nummer to i landets næstbedste række med sine 20 point i 9 kampe.

FC Helsingør topper med 24 point i 10 kampe.

Hvidovre var foran Lyngby i tabellen inden opgøret, men falder ned på fjerdepladsen med sine 18 point i 10 kampe.

Udeholdet fik ellers en regulær drømmestart på opgøret, da den rutinerede midtbanespiller Kim Aabech efter blot 25 sekunder vendte rundt og på sublim vis sparkede Hvidovre på 1-0.

Lyngby fik forholdsvist hurtigt vendt kampen på hovedet.

Efter 11 minutter sendte højrebacken Svenn Crone kuglen på stolpen, og da Hvidovre-defensiven sov og ikke fik clearet returbolden, kunne den tidligere Hvidovre-spiller Magnus Westergaard udligne til 1-1.

Midtbanespilleren scorede også til 2-1 efter 20 minutter, da han steg til vejrs og headede et indlæg fra forsvarsspilleren Pascal Gregor i nettet efter en luftduel med Hvidovre-keeper Marco Brylov.

I en underholdende første halvleg blev det også 3-1 til Lyngby.

Efter 23 minutter så Hvidovres forsvar igen passivt til, da bolden dansede rundt i feltet efter et hjørnespark, inden forsvarsspilleren Kasper Jørgensen bankede den i nettet.

Hvidovre formåede ikke at presse Lyngby for alvor i den resterende del af kampen, der sluttede uden yderligere scoringer.

I den anden ende af tabellen satte Fremad Amager tre tiltrængte point ind på sin konto, efter at offensivprofilen Kristoffer Munksgaard i overtiden sikrede holdet en 1-0-sejr over Vendsyssel på hjemmebane.

Sejren sender Fremad Amager op på 8.-pladsen, mens Vendsyssel fortsat er uden sejr på 11.-pladsen.

Rejser du til udlandet i år?