5. juni 2020
Henrik Lehm nyder stor respekt i Inter Allies FC, og her har holdet vist lige scoret eller vundet, siden det ansigtsudtryk skulle på... Foto: Inter Allies FC.
Henrik Lehm nyder stor respekt i Inter Allies FC, og her har holdet vist lige scoret eller vundet, siden det ansigtsudtryk skulle på... Foto: Inter Allies FC.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lehms afrikanske eventyr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lehms afrikanske eventyr
Sport DAGBLADET - 24. marts 2020 kl. 11:30
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Intet ondt ord om hverken HB Køge, Fremad Amager eller den danske 1. division i fodbold i det hele taget.

Men det er godt nok sjældent, at man sidder en råkold onsdag aften i Sundby Idrætspark - til en kamp mellem de to nævnte hold - og tænker: »Sikken en heksekedel!«.

Kigger man omvendt godt 5600 kilometer i en sydvestlig retning, finder man Ghanas hovedstad Accra - og hér kan et tætbefolket og stemningsmættet stadion til gengæld meget nemt findes.

Ja, det kan det sådan set masser af steder rundt om i Ghana - spørg bare den tidligere HB Køge-træner Henrik Lehm, som i dag er træner og akademileder hos ghanesiske Inter Allies FC. En af HB Køges samarbejdsklubber i Capelli Sport-netværket.

Lehm tog over som træner for Inter Allies for næsten præcis to måneder siden - på et tidspunkt hvor hovedstadsklubben lå under nedrykningsstregen.

Stillingen
  • Ghanas Premier League:
  • 1. Aduana Stars 28 p.
  • 2. Medeama 27
  • 3. Berekum Chelsea 26
  • 4. Asante Kotoko 25
  • 5. Elmina Sharks 25
  • 6. Ashanti Gold 25
  • 7. WAFA 22
  • 8. Bechem United 22
  • 9. Hearts of Oak 21
  • 10. Grest Olympics 20
  • 11. Inter Allies 19
  • 12. Eleven Wonders 19
  • 13. Dreams 16
  • 14. Liberty Porfessionals 16
  • 15. Wa All Stars 16
  • 16. Ebusua Dwarfs 15
  • 17. Karela 11
  • 18. King Faisal 6

Men siden Henrik Lehm satte sig på trænerbænken har holdet hentet 15 point i otte kampe og er i dag et af midterholdene i ligaen.

Gang i gaden
Og den nye trænertjans har på mange måder været en omvæltning fra dansk fodbold.

- At spille de hér kampe mod arvefjendeholdene hernede, det er dælme godt nok vildt. For det første er der omkring 20.000 tilskuere til de kampe, og jeg kan godt fortælle dig, at det ikke er tilskuere, der sidder stille. I nogle af udekampene har jeg prøvet, at modstandernes fans hang i hegnet lige bag trænerbænken og svinede mig til gennem 90 minutter, siger Henrik Lehm.

Han har i disse dage god tid til at fortælle om sine oplevelser i den ghanesiske liga, for mens ligaen er corona-suspenderet i (foreløbig) fire uger, er Lehm rejst hjem til Danmark - og er nu i gang med de i disse tider obligatoriske 14 dages hjemmekarantæne.

Dem holder han alene i et sommerhus på Fyn, og mens dét måske i sig selv ikke er nogen spændende situation, er der som antydet masser af spændende detaljer at fortælle om træner- og akademilederjobbet i Ghana.

- I en anden kamp ville hjemmetilskuerne først banke dommeren, og siden ville de banke os. Det endte med, at vi måtte få politieskorte ud af byen, beretter Henrik Lehm - og tilføjer hurtigt, at sidstnævnte dog ikke ligefrem har været hverdagskost i de to måneder, han har nået at være i jobbet hos Inter Allies. Trods alt.

Men kulturforskellen mellem Danmark og Ghana er på alle måder stor - ikke kun omkring selve det sportslige på banen, men også forskellige andre praktiske og logistiske forhold uden for banen.

- En dag kunne vi ikke træne i flere timer, fordi der var en helikopter, der skulle lande på banen - og en anden gang gik vores spillerbus i stykker på vej til kamp. Efter noget tid blev vi så hentet af en anden bus, men problemet var bare, at der ikke var en eneste af de 20 spillere og ledere, der havde tænkt på at flytte bolde, trøjer og kegler med over i den anden bus, fortæller den 59-årige træner med et lille grin til følge.

Og hér kan han heller ikke dy sig for at fortælle, at før en given træning får spillerne forinden altid at vide, at de skal møde en time tidligere end det egentlige træningstidspunkt - så man er sikker på, at de ikke kommer for sent..

Stor kvalitet på banen
Jo, de morsomme anekdoter står i kø, når Henrik Lehm skal forklare, fortælle om og analysere den ghanesiske folkesjæl - men det samme gør respekten for spillerne og spillet på banen. For nok mangler Lehms tropper noget på det taktiske plan, påpeger han, men til gengæld er der tårnhøjt niveau målt på de spillemæssige kvaliteter i truppen.

24spo llh

Henrik Lehm og Inter Allies-truppen. Foto: Inter Allies


- Det er ekstremt spændende at arbejde med de hér spillere, for de er simpelthen så dygtige. De er på superliganiveau for de flestes vedkommende, vil jeg vove at påstå. Det er unge drenge, der kommer fra fattige kår, og jeg kan love dig for, at de kæmper for sagen. Det går virkelig ind under huden på mig.

- Og i det hele taget må jeg bare sige, at akademiet er startet rigtig lovende. Om nogle år, når det hele lige kommer lidt mere op at køre, vil det være en kæmpegevinst for Capelli-netværket. Bare se på de tre spillere, som vi allerede har sendt til HB Køge (Abdul Hamzah, Kwabena Kyeremateng og Effiong Nsungusi, red.) De skal bare have lidt tid, så skal de nok slå til. De kan så meget med bolden, konkluderer Henrik Lehm.

En mand, som lige nu er i karantæne - men som mere end noget andet håber på at kunne vende retur til Ghana og færdiggøre sæsonen senerepå foråret. Han ved, at det ser svært ud - men håber til det sidste.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?