14. december 2019
Folketidendes hjemmeside, da Lauritz Legérs skifte stod klart.
Folketidendes hjemmeside, da Lauritz Legérs skifte stod klart.
Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Legér-skiftet til TMS er en »bombe«

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Legér-skiftet til TMS er en »bombe«
Sport DAGBLADET - 19. november 2019 kl. 16:02
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

»Bombe: Skifter til TMS Ringsted«.

Lollands-mediet Folketidende fandt de dramatiske bogstaver frem, da de mandag skulle berette, at Team Sydhavsøernes største talent nogensinde, Lauritz Reinholdt Legér, stopper i klubben efter denne sæson og skifter til regions- og lokalrivalerne fra TMS Ringsted.

Det var netop noget af en bombe, for unge Lauritz Reinholdt Legér er født og opvokset i Maribo, blev indlemmet i 1. holdstruppet som helt ung, kom på det danske U19-landshold og blev udtaget til VMs All Star-hold efter slutrunden sidste sommer.

Lauritz Reinholdt Legér er noget særligt. Det ved de i TSØ, og det har man optaget rundt omkring i de danske håndboldklubber, og at det så blev TMS Ringsted, der snuppede stortalentet, gør bare smerten over tabet ekstra stor i Maribo-klubben.

- Det kom som et chok, for ingen havde set det komme. Hvis han skulle skifte klub, så havde man set for sig, at det skulle have været til en profileret Ligaklub og ikke til TMS, som TSØ ser sig meget lige med på udviklingen af talenter. De er på vej mod Ligaen, ja, men derfor lå det skifte ikke lige for, siger sportsredaktør Allen Plenborg på Folketidende.

- Det er et slag for Team Sydhavsøerne, det her, det er der ingen tvivl om. Lauritz er et kæmpe talent, som holdet skulle være bygget op om de kommende år, og nu stopper han. De er meget kede af det i klubben. Det er godt set af Ringsted, siger Plenborg, der kalder Legér Lauritsen for »mega stærk« i forsvaret, hvor han er fast mand, og så får han 15-20 minutter angrebet pr. kamp, hvor han bytter med Andreas Stryger.

At de er triste i TSØ, fremgår af de udtalelser, som klubbens sportschef Morten Juul er manden på deres hjemmeside:

- Det er med blandede følelser, at vi sender Lauritz videre i håndboldkarrieren. Vi er naturligvis ærgerlige over, at vi ikke får glæde af hans håndboldmæssige kompetencer og ukuelige vilje, men først og fremmest er vi stolte over at have opfostret så stort et talent. Vi vidste godt, at han med udtagelsen til Allstar holdet ville blive interessant for rigtig mange klubber, og at det ville blive svært at holde på ham, med det niveau vi på nuværende tidspunkt befinder os på, siger Juul.

- Lauritz er en usædvanlig moden håndboldspiller med defensive kvaliteter matchet af ganske få. Man glemmer helt, at han i sine to sæsoner på kontrakt i Team Sydhavsøerne har været ungdomsspiller, da han fysisk og spillemæssigt har flyttet sig enormt i perioden. Så stor kredit til trænerne og lederne omkring holdet og selvfølgelig til Lauritz.

- Udsigten til formentlig at kunne spille i ligaen har sikkert været afgørende og det er jo desværre ikke noget, vi kan matche nu og her. Jeg synes dog, at vi har et udviklingsmiljø, der kan matche mange klubber - også dem der er højere placeret end vores og derfor ærgrer det mig ekstremt, at Lauritz ikke vælger at fortsætte sin udvikling de første par seniorsæsoner i Team Sydhavsøerne, siger Morten Juul.