3. august 2021
Marius Kruse skiftede angriberpladsen ud med målet i Karise og har fået succes med det. Foto: Anders Kamper
Marius Kruse skiftede angriberpladsen ud med målet i Karise og har fået succes med det. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kruse fra Karise har en drøm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kruse fra Karise har en drøm
Sport DAGBLADET - 24. juni 2021 kl. 16:44
Af Anders Kamper

For blot seks år siden var Marius Kruse en ganske talentfuld og målfarlig 10-årig dreng hjemme i Karise IK, hvor han huggede masser af bolde i nettet rundt om på Stevns og blev topscorer for sit hold - og kåret til årets spiller.

I dag forhindrer han angriberne i at score mål og har udviklet sig til et ret stort målmandstalent i HB Køges 1. divisionstrup og drømmer om at spille i drømmeklubben Liverpool FC en dag.

Hvordan skiftet fra markspiller til målmand så gik til:

- Vi havde en målmand, der lukkede for mange mål ind, og så prøvede jeg at gå i målet. Der stod jeg så i et år og skiftede så til Køge Boldklub. Jeg var frygtløs, og det bar mig frem. Mange var bange for bolden, men det var jeg ikke, og det gjorde mig heller ikke noget at få den i hovedet engang imellem, fortæller Marius Kruse med stille stemme efter tirsdagens andet træningspas på Bornholm.

Han er yngstemanden i en søskendeflok på syv, hvor de fem er brødre, og de skånede ikke lillebror, når han stod i målet.

- De ville ikke stå, så der blev jeg sat, og de tyrede løs. De tog ikke hensyn, men jeg lærte af det, siger Kruse.

- Jeg vidste ret hurtigt, at jeg var god til at stå, og i Køge havde jeg nogle gode trænere, og vi mødte gode hold. Jeg gik fra at møde Hellested til at møde Brøndby og FCK - det var fedt, selv om vi altid tabte...

Årere som angriber i dag Marius Kruse den fordel, at han er god med fødderne.

Han startede til fodbold som tre-årig, og ret hurtigt stod det klart, at fodbold var sagen og noget at satse på.

- Skole har aldrig rigtig sagt mig noget, og jeg har altid sagt, at hvis jeg gør det, der skal til med ekstra-træningen i gym´et og det, så skal jeg nok nå langt. Hvis jeg bliver alvorligt skadet, så bliver det skolen.

Det gør det nu alligevel, for HF kalder efter sommerferien.

- Jeg er ikke vild med det, men det skal til. Min ambition er dog at komme til at leve af fodbold. Jeg har store ambitioner, og jeg vil gerne til Liverpool. Det er min favoritklub, og det er min største ambition. Jeg elsker klubben, Klopp og alt. Mine storebrødre er Liverpool-fans, og det blev jeg også.

Først gælder det om at nærme sig 1. holdet i HB Køge, hvor Oskar Snorre er sikkert førtevalg.

- Jeg skal arbejde videre, og jeg skal nok komme på holdet en dag. Jeg er stadig ung, så der er masser af tid. Jeg lærer meget hver dag ved at være med her.

Hvad lærer du af Oskar?
- Meget. Han har så sindssyg en springkraft og laver nogle sindssyge redninger, hvor han hiver noget vildt af op hatten. Og så er han bare god ved mig. Han hjælper mig så meget, han kan, og det er ikke alle, der gør det, når man kommer op som ny. Man kan godt blive mødt af kække kommentarer eller andet, men det gør han ikke. Jeg er glad for, at det er ham, jeg spiller sammen med. Han er en god makker, og det betyder utrolig meget og hjælper mig med at falde til og føle mig tilpas. I starten kunne jeg godt være nervøs, når jeg skulle træne med 1. holdet, men nu er jeg mere spændt og glæder mig til træning hver dag. Der betyder det meget, at vi er et godt målmandsteam, siger Marius, der såmænd også har lært af Oskar Snorre at smøre handskerne ind i vaseline inden kamp og træning, så bolden sidder bedre fast.

Kruse glemmer heller ikke målmandstræner Heidi Johansen.

- Hun har været sammen med mig i lang tid og har hjulpet med en masse ting. Hun er også god ved mig og vil mig det bedste, og jeg har udviklet mig meget under hende.

Marius Kruse har allerede debuteret på HB Køges hold - det skete hjemme mod FC Helsingør den 11. maj, hvor Kruse erstattede skadede Casper Hauervig, og kort efter headede Daniel Norouzi bolden ind bag Kruse til 0-1, der siden blev 0-5.

Den debut er Kruse kommet sig over. Han er fast U19-målmand og drømmer om at blive reserve for Snorre den kommende sæson. Den plan spoleres, hvis HB Køge henter en mere rutineret 2. målmand.

- Jeg gør det, så godt jeg kan, og så tager jeg de minutter, jeg kan få. Jeg er tålmodig og har tiden foran mig, siger Kruse stille og snusfornuftigt.

Heidi Johansen er ikke i tvivl om den unge målmands talent og potentiale:

- Han er vildt spændende, og han er inde i en rigtig god udvikling lige nu. Han er ved at lære, hvad der skal til i dagligdagen for at leve livet som fodboldspiller, som han skal kombinere med skolen. Det bliver hårdt, men han kommer mere og mere med og han sagtens være med. Det er mega-positivt, og vi glemmer jo nogle gange, at han kun er 16 år, siger Heidi Johansen.

- Han har et kæmpe potentiale, han er god med fødderne, er rolig som type - og han falder godt ind i gruppen. De andre i truppen er ved at opdage, at Marius kan noget. Han fylder godt, er frygtløs og har et dejligt mod i sig. Marius elsker at spille fodbold, men han skal huske, at skolen også er vigtig. Det hele menneske skal med, siger målmandstræneren.

- Vi tror rigtig meget på ham, og indenfor de næste par år skal han komme tættere og tættere på 1. holdet, siger Heidi Johansen.

Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?