18. september 2020
Roskilde KFUM´s sportschef Pierre Overgaard. Foto: Kenn Thomsen
Roskilde KFUM´s sportschef Pierre Overgaard. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Krav om samarbejde vækker vrede i Roskilde KFUM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Krav om samarbejde vækker vrede i Roskilde KFUM
Sport DAGBLADET - 17. september 2020 kl. 09:11
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Hos nyoprykkerne i 2. division, Roskilde KFUM, er skuffelsen tommetyk og vreden stor over udsigten til »blot« at få 100.000 årligt i elitesportsaftale - forudsat, at man samarbejder med RB06 og FC Roskilde.

arrow Læs også: Fodboldklubber tvinges til at samarbejde ellers lukkes kassen i

Det er tydeligt hos sportschef Pierre Overgaard.

- Jeg konstaterer, at vi ikke får nogen penge, for vi kommer ikke til at være tredjehjul i et samarbejde med RB og FC Roskilde. De penge kommer så ikke i spil. Vi skal ikke samarbejde med RB og FC Roskilde, men kun med en enhed i Rådmandshaven. For at få 100.000 kr. skal vi have to samarbejdspartnere yderligere udover alle dem vi har i forvejen som Brøndby, Svogerslev og Vindinge og andre. Derfor kommer det ikke til at ske. Der er jo ikke en samlet enhed i Rådmandshaven, men nærmere to fraktioner, hvis ikke tre, for RB har vel også en breddeenhed ved siden af eliten, siger Pierre Overgaard.

Han er pikeret over, at Elite- og Talentrådet kommer med det pres og for så lille et beløb.

- Hvis det udvalg skal beslutte, hvem jeg skal samarbejde med, så skal der godt nok mere end 100.000 kroner til! 100.000 kr. er en fornuftig sponsor, og en fornuftig sponsor får altså ikke lov til at bestemme, hvordan vi driver KFUM. Havde det været en million kroner til deling mellem klubberne, så var der noget at snakke op, men nu skal vi lære de to klubber at samarbejde og hvad det betyder, og så skal de have 350.000 kroner og vi 100.000 kr. Det er skævt allerede der. Vi skal i det mindste have samme beløb, alle tre.

- Vi går da ikke ind i det her for et mindre beløb end de andre klubber. Det ville da være dumt. Efter 94 år alene kommer 100.000 kr. ikke til at ændre vores grundholdning. Tanken om samarbejde er fin, men når FC Roskilde tidligere har få 600.000-700.000 kr., så tror man da ikke, at man tvinge os sammen for 100.000 kr. Det er - mildt sagt - naivt. Hvis pengene så skal bruges til vores Topcenter, så er det ikke os, der får glæde af pengene, men klubberne, der er med i det: Jyllinge, Hvalsø, Svogerslev og andre, siger Overgaard.

- Jeg er altså i chok over det her. Vi har kæmpet os op og er licensklub nu, og så kommer der sådan et krav for 100.000 kr. Der bliver ballade ud af det her, meget ballade. Vi sælger ikke vores sjæl for 100.000 kr., og hvis man så giver pengene til bordtennis- og roklubben med alle deres tilskuere, så gør de bare det. Vi føler os snydt, og vi er fornærmede, og vi synes det er ringeagtende fra dem, der indstiller det her: At man tror, at man kan bestemme vores retningslinjer for 100.000 kr. Med det arbejde hos os i alle de år, er det her uartigt. Det er dårligt håndværk, ganske enkelt.

- De 100.000 kr. burde være et plaster på såret til os, for vi havde da som minimum regnet med, at første 350.000 kr. kom ind på kontoen uden sværdslag. Alt derover ville være spændende at arbejde videre med. 100.000 kr. er næsten kun en rød klub i ansigtet på os, siger Pierre Overgaard indigneret.

Elite- og Talentrådet mødes torsdag aften, hvor indstillingen fra arbejdsgruppen skal debatteres og behandles og formentlig vedtages. Derefter skal den videre til politisk godkendelse i Kultur- og Idrætsudvalget (KIU) på Rådhuset.

Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?