30. juli 2021
Nicolaj Bjerregaard er oppe midt på banen for at brokke sig over 3-2 scoringen af Ishøj, men det fik han intet ud af. Foto: Anders Kamper
Nicolaj Bjerregaard er oppe midt på banen for at brokke sig over 3-2 scoringen af Ishøj, men det fik han intet ud af. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Opdateret: Ishøj tilbød at lave selvmål

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Opdateret: Ishøj tilbød at lave selvmål
Sport DAGBLADET - 13. juni 2021 kl. 11:08
Af Anders Kamper

- Hvordan kan de se sig selv i spejlet efter det her?!

Flere af Ledøje-Smørum Fodbolds danmarksseriespillere var godt rasende undervejs, men også efter sidste fløjt i udekampen mod Ishøj lørdag eftermiddag.

Her vandt Ishøj 3-2 på et mål, som holdet scorede, da LSF´s Marcus Weiss havde bolden alene på egen banehalvdel, men blev skadet og faldt til græsset.

Ishøj snuppede bolden, dommeren fløjtede ikke, og LSF´s spillere havde en tydelig forventning om, at Ishøj ville sparke bolden ud af banen, så Weiss kunne få hjælp, men det skete ikke.

I stedet driblede Mohamed Azaquoun forbi nogle ret passive modstandere og scorede let bag målmand Nicolaj Bjerregaard. 3-2.

Bjerregaard var rasende og løb op midt på banen for at skælde og smælde på modstanderne, men målet var scoret.

Ishøj-træner Erdogan Aslan fortæller, at han straks efter målet opsøgte LSF´s bænk med et tilbud:
- Efter vi scorede til 3-2 var der store protester fra LSF-spillerne, selvom det ikke var en hovedskade, spilleren lå med. Alligevel gik jeg over til Kim Kjærsgård (LSF-træner) lige efter scoringen og tilbød at lave et selvmål til 3-3, hvilket han afviste og sagde, at vi bare spiller videre og at det ikke var vores skyld, men dommeren der evt. burde have stoppet kampen, siger Aslan.

Det blev afslået, og Ishøj kørte derpå sejren hjem.

Danmarksserien, oprykningspulje 1

Ishøj-LSF 3-2 (1-1)
1-0: Bastian Kruse (1.), 1-1: Jacob Lind Lindbaum (40.), 1-2: Jacob Lind Lindbaum (47.), 2-2: Adnan Mohamed (50.), 3-2: Mohamed Azaquoun (56.)

Kommentaren fra Erdogan Aslan er tilføjet søndag kl. 16.35.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?