14. april 2021
Taastrup FC er medunderskriver på en henvendelse til DBU Sjælland. Foto: Jeppe Lodberg
Taastrup FC er medunderskriver på en henvendelse til DBU Sjælland. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Klubber revser DBU Sjælland for hurtig corona-genåbning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klubber revser DBU Sjælland for hurtig corona-genåbning
Opdateret 28. februar 2021 kl. 22:29
Sport DAGBLADET - 28. februar 2021 kl. 20:03
Af Anders Kamper

I et åbent brev udtrykker ni sjællandske fodboldklubber nu kritik af, at DBU Sjælland har lidt for travlt med at komme i gang med fodboldturneringen efter åbningen for de udendørs idrætter.

"Vi har med stor forundring modtaget udmeldingen fra DBU Sjælland om jeres håndtering af den delvise genåbning af fodbolden," skriver klubberne, der altså i samlet flok har formuleret en skrivelse.
Her dens fulde ordlyd:

Vi har ligesom resten af fodbold-Danmark med glæde modtaget meldingen om, at myndighederne nu åbner for udendørs idræt i grupper op til 25 personer. Vi glæder sig meget til på forsvarlig vis igen at lade drenge og piger i alle aldre indtage kunstgræsbanerne til træning fra på mandag d. 1. marts, hvor vi naturligvis har forberedt os grundigt, så alle restriktioner efterleves.

Men vi har med stor forundring modtaget udmeldingen fra DBU Sjælland om jeres håndtering af den delvise genåbning af fodbolden. At I vælger straks og dermed allerede fra næste weekend at genoptage kampe bl.a. i 8-mandsrækker i Vinterbold, er både uforståeligt i forhold til, at de fleste spillere ikke har rørt en bold i over 2½ måned, men for os at se også forhastet i forhold til os klubbers opgave med at genopstarte fodbold på forsvarlig vis.

Hvad endnu værre er dog jeres udmelding om, at de programsatte turneringskampe i serie 1 – Danmarksserien d. 20. marts gennemføres. Disse hold skal derfor spille første turneringskamp uden forud at kunne spille træningskampe, hvilket direkte er at tilsidesætte spillernes ve og vel.

Meldingen om, at I op til d. 15. marts evt. vil ændre på beslutningen, er en direkte hån overfor os klubber, som dermed både skal forberede os på at gennemføre kampene – men også forventes at kunne ændre på dette med godt en uges varsel.

Vores utilfredshed med jeres beslutninger bliver ikke mindre af, at I os bekendt ikke har inddraget os klubber i så væsentlige beslutninger. Vi klubber og ledere har allerede i rigelig grad igennem lang tid skulle forholde os til restriktioner og ændringer i disse, og har derfor mest af alt behov for ro og kendte rammer i vores arbejde med at genopstarte fodbolden frem mod forårsturneringen.

Her noterer vi os med misundelse, at DBU København allerede har udmeldt en fornuftig ændring af seniorturneringerne, som både giver holdene mulighed for at forberede sig, og giver klubberne ro til planlægningen frem mod opstart af forårsturneringen.

Vi vil derfor med denne henvendelse kraftig opfordre jer til at genoverveje jeres beslutninger, så vi forhåbentlig også på Sjælland på god vis kan genoptage i første omgang fodboldtræningen i klubberne. Hvis også klubber udover vores har samme opfordring til DBU Sjælland, må I meget gerne skrive dette i en kommentar."

Afsenderklubberne er:
Taastrup FC, BK Friheden, IF Bytoften, Vordingborg IF, Herstedøster IC, FC Bella, Avedøre IF, Nykøbing FC, Nordfalster FB

arrow Læs også: Se billederne: Kuldskær minister på besøg hos vinterbadere
arrow DBU-formand: 11-mands-kampe er ikke realistisk endnu
25. februar 2021 kl. 11:22 Opdateret: kl. 11:22
arrow 9 ud af 10 børn har ikke rørt sig nok under corona
25. februar 2021 kl. 08:35 Opdateret: kl. 08:36
arrow Hævet forsamlingsloft åbner for mere udendørs idræt
24. februar 2021 kl. 11:10 Opdateret: kl. 11:12
Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?