11. maj 2021
Roskilde KFUM og FC Roskilde  - hér i det omvendte opgør i november - delte i porten. Foto: Anders Ole Olsen
Roskilde KFUM og FC Roskilde - hér i det omvendte opgør i november - delte i porten. Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kampen om Roskilde sluttede uden vinder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kampen om Roskilde sluttede uden vinder
Sport DAGBLADET - 01. maj 2021 kl. 15:31

I en generelt medrivende affære delte lokalrivalerne fra Roskilde KFUM og FC Roskilde lørdag eftermiddag i form af 1-1 på førstnævntes hjemmebane.

arrow Læs også: Stor billedserie: Roskilde KFUM-FC Roskilde 1-1

Solen skinnede og vinden var nogenlunde mild, så de ydre betingelser var om ikke andet til stede for et godt lokalopgør.

Efter otte minutters spil brændte det for første gang på i nogen af enderne: FCR's Philip Rasmussen lagde bolden diagonalt tilbage til Andreas Maarup, som halvflugtede bolden 30 centimeter over KFUM-målet.

Tre minutter senere var det i den anden ende, det skete, da Dino Karjasevic kom imellem en lidt for kort tilbagelægning og keeper Frederik Vang. Vinklen blev dog for spids, og angriberen sparkede i sidenettet. Dino var dog ingenlunde færdig med at true, og to minutter efter halvflugtede han bolden en halvmeter forbi mål efter forarbejde af Luka Dumic.

Præcis midtvejs i 1. halvleg troede mindst halvdelen af Lillevang, at KFUM havde bragt sig foran, men Frank Assinkis kludemål via en FCR-forsvarers fod blev annulleret for offside. Umiddelbart så kendelsen god nok ud. Men det var tydeligt, at hjemmeholdet på dette tidspunkt havde taget teten og var klart farligst.

11 minutter før pausefløjtet var FCR til gengæld nær kommet til en kontrascoring, men Frank Assinki kom i sidste sekund ned i en fremragende glidende tackling og fik bremset Monday Etims ellers meget store mulighed.

Og allerede på dette tidspunkt af kampen kunne man konstatere, at der havde været langt flere chancer end i samfulde 90 minutter i det omvendte opgør i Rådmandshaven.

Den allerede rigt omtalte Assinki syntes at være allevegne i 1. halvleg, og i sidste minut fik han nær skruet bolden over i det lange hjørne, efter at være drejet rundt på en tallerken i højre side af feltet.

2. halvleg var ikke mange minutter gammel, før Karjasevic burde have fået meget mere ud af Frederik Muncks flotte forarbejde i højre side, men KFUM-9'eren sparkede sløjt og uden kraft mod mål.

Det tegnede godt for en halvleg, der kunne blive lige så underholdende som første - men så røg kampen ind et chancemæssigt dødvande, hvor det dog stadig så klart var KFUM, der havde bolden mest og var tættest på at være farlige.

I hvert fald lige indtil 20 minutters tid, hvorefter FCR ud af det blå slog til: Sebastian Elvang fik bolden på højrekanten, sendte bolden til bagerste stolpe, hvor Jannik Skov headede bolden ind midt i feltet, hvor Monday Etim fik bugseret bolden i mål. Specielt fortjent var det ikke, men sådan er fodbold jo også nogle gange.

Syv minutter var dog også alt, hvad gæsternes føring holdt, for efter indlæg fra højre fik Luka Dumic fat på bolden og med en hård, studsende afslutning sendte han bolden i nettet uden chance for Frederik Vang i målet. Scoringen medførte et øget pres fra kumferne, og i løbet af få minutter var først Mads Julø og siden Luka Dumic ganske tæt på at bringe hjemmeholdet foran - men afslutningerne manglede den sidste kvalitet.

Kampens slutning var ren indianerbold, men uden yderligere scoringer og så endte det i en pointdeling.

arrow KFUM-fans til lokalopgør: - Smil på læben hele vejen igennem
01. maj 2021 kl. 18:16 Opdateret: kl. 18:05
Selvom Danmark har skrottet vaccinerne fra AstraZeneca og Johnson & Johnson, arbejdes der på en model, så man frivilligt kan vælge dem. Kunne du finde på det?