29. november 2020
Stephanie Grundsøe er for tiden tilbage i Danmark - mens collegesæsonen i riffelskydning i USA ligger stille. Foto: Sharon Ellman/ TCU Rifle Team
Stephanie Grundsøe er for tiden tilbage i Danmark - mens collegesæsonen i riffelskydning i USA ligger stille. Foto: Sharon Ellman/ TCU Rifle Team
Foto: Sharon Ellman
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyllinge-skytte: Udsat OL kan være godt nyt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyllinge-skytte: Udsat OL kan være godt nyt
Opdateret 27. marts 2020 kl. 14:46
Sport DAGBLADET - 27. marts 2020 kl. 14:38
Af Kasper Nørgaard Hansen

Jyllinge-pigen Stephanie Grundsøe har været lidt af en komet i dansk riffelskydning inden for de sidste to år, hvor hun straks efter sin seniordebut kom med til både EM og VM og endda har været med til at vinde holdmedaljer i sidstnævnte mesterskab.

arrow Læs også: »Alle mod 1« i aften på DR: Kan de slå Grundsøe fra Gundsø

Men Stephanie Grundsøe er kun lige fyldt 20 år hér i januar, og midt i hendes hurtige opstigen i graderne, skal man stadig huske på, at der er klart mere rutinerede og højere rangerede riffelskytter herhjemme. Det minder Grundsøe selv om, hér et par dage efter at OL i Tokyo officielt blev udskudt til 2021.

- Der skulle have været olympisk kvalifikation i Tjekkiet i maj for alle dem, der ikke har sikret sig en kvoteplads endnu - blandt andet flere af os fra Danmark. Men den er jo aå selvfølgelig blevet aflyst.

- Men lige umiddelbart ville jeg ikke anse mine chancer for at kvalificere mig til OL som alt for store - der andre skytter herhjemme, der ligger foran mig endnu. Ikke mindst i holdskydningen, påpeger Stephanie.

Hér tænker hun nok ikke mindst på Stine Nielsen og Anna Skade Nielsen, der som de eneste to danske kvindelige riffelskytter allerede havde klaret OL-kravet sidste år.

Grundsøe tilføjer om selve OL-udskydelsen til 2021:

- Jeg synes jo som sportsmenneske, at det er sindssygt ærgerligt, når verdens største sportsbegivenhed bliver udskudt. Men omstændighederne taget i betragtning var det helt sikkert den rigtige beslutning. Ikke mindst også fordi optakten til et OL om fire måneder vil blive ekstremt forskellig fra land til land og udøver til udøver. Det ville ganske enkelt ikke blive lige vilkår for alle, siger Grundsøe med henvisning til coronapandemiens mange og store følgevirkninger.

Rundt om i verden har mange sportsudøvere de seneste dage ærgret sig gule og grønne over udskydelsen - men hér har det oftest været de allerede kvalificerede atleter. For udøvere som Stephanie Grundsøe kan det måske ligefrem vise sig at blive en fordel, at de olympiske lege nu først bliver afholdt om knapt halvandet år.

Det vurderer hun i hvert fald selv.

- Det tænker jeg helt sikkert. Jeg har udviklet mig meget de sidste par år, og med så lang tid, som der nu lige pludselig er til OL, har jeg umiddelbart en bedre mulighed for at kvalificere mig, konkluderer Jyllinge-pigen og tilføjer, at ingen selvsagt i øjeblikket ved, hvor »sent« det stadig vil kunne lade sig gøre at kval'e til OL i 2021.

Det afhænger i høj grad af coronavirussen - som så meget andet for tiden.

arrow Stephanie fra Jyllinge skyder skarpt i Texas
17. januar 2020 kl. 13:51 Opdateret: kl. 13:51
arrow Donald Trump: Sådan havnede Stephanie på billede med præsidenten
27. november 2019 kl. 06:21 Opdateret: kl. 13:27
arrow Jyllinge-pige nomineret til »Årets Fund«
12. december 2018 kl. 12:18 Opdateret: kl. 08:25
Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?