24. september 2020
Ishøj IF er i problemer. De skulle dog være løst, men formanden er tavs. Foto: Anders Kamper
Ishøj IF er i problemer. De skulle dog være løst, men formanden er tavs. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ishøj-formand tavs om klubkrise

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ishøj-formand tavs om klubkrise
Sport DAGBLADET - 23. april 2020 kl. 09:00
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag formiddag gav fodboldklubben Ishøj IF udtryk for, at klubben var i så dyb krise, at den var ved at lukke og slukke, hvis der er ikke kom økonomisk støtte omgående fra medlemmer og andre udenfor klubben. Baggrunden var, at flere af klubbens sponsorer var - og er - i vanskeligheder på grund af coronakrisen.

arrow Læs også: Ishøj IF i dyb krise - tæt på at lukke

»Fakta er, at vi er meget tæt på at skulle lukke og slukke for vores vidunderlige fodboldklub, og beder derfor alle fans, forældre, bedsteforældre, seniorspillere, oldboys, veteraner, fodboldfitnessspillere og ja, generelt bare alle som har en interesse i at støtte, med stort som småt. Hver en mønt tæller lige nu,« lød nødråbet.

Sportschef Murat Kütük nedtonede i DAGBLADET onsdag krisens omfang:

- Vi er ikke i krise. Vi har mistet nogle sponsorer på grund af corona, men nej, nej, nej. Vi er ikke ved at lukke og slukke. Det er formuleret lidt overdrevet, siger Kütük, der fortæller, at Dalle Valle er ramt samt hovedsponsoren, Rengøringsfirmaet Thomas Bidstrup, er hårdt ramt.

Hvor mange penge Ishøj IF mangler netop nu, ved han ikke.

- Vi har mistet sponsorer, men de vil vende tilbage, når alt er bedre igen. Opslaget på Facebook hjalp, for nu ser det fornuftigt ud igen. Jeg sidder ikke i økonomiudvalget, men det ser godt ud, siger Kütük.

www.sn.dk har sendt et par mails til formand Lisbeth Nielsen for at få uddybet, hvor galt det er fat i klubben samt indholdet i Facebook-opslaget. Det ønsker hun ikke.

»Jeg har talt med bestyrelsen og vi ønsker ikke at udtale os om vores situation,« skriver formanden.

Har debatten om sexisme taget overhånd?