17. oktober 2021
Rasmus Svane kiggede på og sparede stemmen mod Odder. Foto: Kenn Thomsen
Rasmus Svane kiggede på og sparede stemmen mod Odder. Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hæs Svane jubler over første sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hæs Svane jubler over første sejr
Sport DAGBLADET - 27. september 2021 kl. 13:08
Af Anders Kamper

Han er så hæs, at stemmen næsten er væk, så Roskildes herretræner Rasmus Svane sagde ikke meget under sit holds kamp - og 24-23 sejr - hjemme mod Odder søndag eftermiddag.

Derfor førte Kenneth Olsen ordet undervejs og når der var time out.

Men sejren sætter cheftræneren gerne nogle ord på.

- Vi vidste jo, at Rasmus Hansen var ude, og så blev Oliver Wagner skadet med et trælår lørdag, og med de to ude vil det frigøre noget energi til de andre. Så stod der pludselig nogle 19-årige på banen, der skulle gøre det, siger Rasmus Svane.

- Hvordan det så skal gøres, handler jo om at acceptere, at der laves fejl og spilles forfærdeligt engang imellem, men også, at man skal bakke dem om i det rigtige, de laver. Vi forsvarer rigtig, rigtig god, og Sebastian (målmand Minor, red.) får lige de skud, vi gerne vil have, og Emil Hesselberg går jo ind og siger, at han er p... ligeglad med det hele. Det er megafedt at se, og især når vores bekymring var, hvorhan man tackler det, når man er nervøs. Det er der ikke noget der hedder mere. Det er bare af sted, siger Svane om topscoreren og nimålsskytten.

- Han spiller en meget flot kamp.

Han ligner også en regulær trussel nu til Rasmus?

- Nu skal de i hvertfald slås om det, de to, og det er jo dejligt at se, at hvis den ikke er der, så den anden det.

Forelagt om han ligefrem allerede er en trussel for Rasmus Hansen, netoner Emil Hesselberg:

- Det tænker jeg ikke over. Vi har det godt sammen, og vi hjælper hinanden, og den der spiller, spiller. Jeg skal ikke få storhedsvanvid fordi jeg har spillet en kamp og lidt i Otterup, siger Emil Hesselberg han snusfornuftigt.

Hans træner, Rasmus Svane, glæder sig over den første sejr.

- Det er fedt at slå Odder - de kommer med fire point efter tre kampe, men der sker mærkelige resultater i rækken, og man kan ikke oddse på det! Der er tre-fire rigtig svære hold, og skal vi spille om det i resten. Det gjorde vi i dag, og det lykkedes heldigvis, siger Svane med hæs røst.

Rejser du til udlandet i år?