5. juni 2020
Hvis klubberne vil starte træning mandag den 11. maj, er der en række krav, de skal leve op til fra DBU. Arkivfoto
Hvis klubberne vil starte træning mandag den 11. maj, er der en række krav, de skal leve op til fra DBU. Arkivfoto
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hårde corona-regler for at starte træning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hårde corona-regler for at starte træning
Sport DAGBLADET - 08. maj 2020 kl. 17:07
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den gode nyhed er, at fodboldklubberne rundt om i Danmark må begynde at træne igen efter to måneders pause - den dårlige er til gengæld, at de samme klubber skal leve op til en række krav for at betræde græsset.

- Det er ikke nogen hemmelighed, at vi er mange, der virkelig har savnet fodbold og det fællesskab, der følger med. Vi har løbende været i dialog med myndighederne og tilpasset 'fodboldens corona-regler', så vi kunne være klar til at åbne fodbolden lige så snart, der blev givet grønt lys. Det har vi nu! Selvom der desværre ikke kan trænes normalt eller spilles kamp, er det i vores optik et stort fremskridt, at vi nu kan lade fodboldklubberne åbne, siger Lars Albæk, der er formand for DBU Bredde.

Hvis man vil starte, og det er tilladt fra 11. maj, så skal man leve op til »Fodboldens corona-regler«, som der sådan ud:

Guideline til klubbens bestyrelse:

For at klubbens trænere, spillere og forældre kan føle sig trygge, skal følgende gælde:

* Klubben holder sig opdateret på relevante anbefalinger fra myndighederne og Fodboldens Corona-regler og sikrer, at klubbens aktiviteter lever op til disse.

* Fodboldaktiviteter igangsættes kun, såfremt klubbens bestyrelse er tryg ved, at aktiviteterne udøves med afsæt i Fodboldens Corona-regler.

* Bestyrelsen skal beslutte, at aktiviteten kan opstartes og bør løbende følge og evaluere organiseringen og eksekveringen.

* Bestyrelsen anbefales at lave forskudte træningstidspunkter således at større forsamlinger ved skifte undgås.

Klubben anbefales at:
* Udarbejde plan og organisering for gennemførelse af fodboldaktiviteter, derunder at der er en Corona vejleder på anlægget.

* Sikre tydelig formidling af Fodboldens Corona-regler til træner, spillere og forældre samt på anlægget, hvor der åbnes for træning.

* Etablere et trænerforum, hvor koordinering sikres mellem bestyrelsen og trænere/frivillige

* Sikre, at der ikke kan gøres brug af klubbens bade- og omklædningsfaciliteter.

Guidelines for afvikling af aktiviteter:

Før træning:
* Sundhedsmyndighedernes anbefalinger følges.

* Det anbefales, at man slet ikke møder til træning, hvis man selv har symptomer på Covid19-sygdommen eller bor sammen med eller har været i kontakt med en person, som er testet positiv.

* Ingen træning for personer i risikogrupper uden myndighedsgodkendelse.

* Alle møder omklædt til tiden (ikke før) og går direkte til deres træningsgruppe.

* Kun træneren har adgang til boldrum og skal alene tage bold og kegler ud.

* Der vælges et sæt bolde og kegler, som kun må bruges af den enkelte gruppe.

* Det er ikke tilladt at bruge overtræksveste.

* Der må max trænes i grupper af maksimum 10 personer inklusive voksne, og der må

ikke skiftes ud i grupperne under træningen.

* Drikkedunke skal medbringes fyldte hjemmefra og må ikke deles med andre.

* Alle spillere og trænere vasker hænder/spritter hænder af, inden de går til træning. Det anbefales, at der i klubben er mulighed for at spritte hænder af.

Under træning:
* Der skal altid være én træner eller voksen til stede pr. gruppe

* Der skal så vidt mulig holdes 2 meters afstand til hinanden under hele træningen og ved samlinger.

* Der opfordres til aktiviteter, som kan gennemføres helt uden fysisk kontakt.

* Under træning er det kun den ansvarlige, der må flytte kegler og mål.

* Der må ikke heades til bolden og heller ikke tæmmes med bryst

* Der må IKKE bruges hænder i træningen med undtagelse af målmanden, der skal bruge EGNE handsker, som skal være vasket af før træning.

* Der må ikke skiftes ud i grupper under træning.

* De enkelte grupper skal holdes separate og må ikke blande sig med hinanden under

træning.
Efter træning:
* Alle forlader træningen lige efter den er slut. Anlægget skal forlades alene, ikke i grupper. Trænerne skal være særlig opmærksom ved skiftet mellem træningshold.

* Træneren vasker alle rekvisitter af med vand og sæbe.

* Hvis en spiller eller en leder får symptomer på sygdom, og får konstateret COVID-19, skal klubben, trænere og medspillere orienteres om dette.

Træningsprogrammer:
* DBU og DBU Bredde udsender træningsprogrammer til trænere og klubber, som er tilpasset de nuværende retningslinjer fra sundhedsmyndighederne.

Retningslinjer til antal træningsgrupper og spillere pr. bane:

Alle træningssessioner skal iagttage forsamlingsforbuddet. Der må ikke være flere end (pr. 7. maj) 10 personer forsamlet i forbindelse med aktiviteten. Hvis man udnytter større arealer, hvor flere end 10 kan træne i forskellige grupper på det samlede areal samtidigt,

må grupperne ikke samles, ej heller selv om de kan opretholde mere end 2 meters afstand.

* 11-mands bane =10 personer (spillere og trænere) 105x68 m

* 8-mands bane = 10 personer (spillere og trænere) 68x52,5 m

* 5-mands bane = 10 personer (spillere og trænere) 40x30 m

Banerne skal være tydelig optegnet og minimum afstand på 2 meter mellem hver bane

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?