25. september 2021
TMS Ringsted har nu henvendt sig til DHF - her er det a/s-formand Henrik Dudek i Esbjerg søndag. Foto: Anders Kamper
TMS Ringsted har nu henvendt sig til DHF - her er det a/s-formand Henrik Dudek i Esbjerg søndag. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håndbold-sagen: Det går TMS til DHF med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håndbold-sagen: Det går TMS til DHF med
Sport DAGBLADET - 07. april 2021 kl. 17:17
Af Anders Kamper

TMS Ringsted fortalte tirsdag, at man ville nedlægge protest over måden, som Århus Håndbold blev begæret konkurs på og den efterfølgende fusion mellem et nyetableret Aarhus-selskab og Skanderborg Håndbold.

arrow Læs også: Fuld opbakning fra klubformænd til TMS

Nu ligger sagen på bordet hos Dansk Håndbold Forbunds (DHF) Disciplinærinstans og i DHFs administration.

- Vi har fået den bragt ind via deres advokat. Vi har hurtigt kigget på den, og så igangsætter vi en høring og skynder os så vidt muligt, siger Sigurd Slot Jacobsen med henvisning til Martin Falk Rømer fra Ladefoged Advokater i Ringsted.

TMS Ringsted rykkede søndag direkte ned fra herrernes bedste håndboldrække, og først derefter blev Århus Håndbold begæret konkurs. Det skete med en mail til DHF søndag aften kl. 18.28.

Var det sket inden sidste spillerunde, var Århus sluttet på sidstepladsen, og TMS Ringsted havde så fået en ny chance for overlevelse i nedrykningsspillet.

Klubben skriver:
»Selskabet (Århus Håndbold, red.) har ifølge opslag på Erhvervsstyrelsens hjemmeside foretaget og offentliggjort vedtægtsændring tirsdag d. 30. marts 2021 (inden grundspillet var færdigspillet), hvorefter navnet »Århus Håndbold A/S« ændres til »Datoselskabet af 30.03.2021 A/S« og alle binavne med til-knytning til Århus Håndbold blev slettet.

Selvom denne markante ændring, med tydelig hensigt om forestående ophør af håndboldselskabet blev foretaget før grundspillet var færdig-spillet, blev ændringen ikke offentliggjort før sidste spillerunde, og DHF blev angiveligt heller ikke orienteret herom, hvilket indebærer en klar overtrædelse af orienteringspligten i Ligareglementet, hvoraf det udtrykkeligt fremgår at orienteringspligten også gælder, hvor et håndboldselskab, jf. DHF's love § 4, indleder forhandlinger om en hel eller delvis sammenlægning af aktiviteter med en forening eller et andet håndboldselskab,« skriver TMS.

»Datoselskabet af 30.03.2021 og Skanderborg Håndbold har, ved helt åbenlyst at indlede forhandlinger om sammenlægning af aktiviteter mere end en måned før afslutningen af grundspillet med baggrund i økonomiske problemer og truende konkurs hos den ene af parterne, ikke bare overtrådt orienteringspligten efter Ligareglementets §51, men tillige reelt sat DHF's mulighed for - via orienteringspligten - at sikre en fair afvikling af turneringen.

Klubberne har til pressen udtalt, at man mener at man ved sin adfærd har søgt at optræde så fair som muligt. Det er imidlertid ikke klubbernes kompetence, overfor turneringen som helhed, at gøre sig til dommer over rigtigt og forkert. Dertil er klubbernes interesser i sagens natur for subjektive. Derfor tilkommer denne kompetence alene DHF.«

Videre:
»De foretagne regelbrud er ingenlunde undskyldelige overtrædelser, men derimod en kynisk beregnet proces, der dels sikrer Skanderborg Håndbold, som Datoselskabet af 30.03.2021 A/S sammenlægger sine aktiviteter med et bedre udgangspunkt i herrehåndboldligaen med potentielt flere svagere modstanderhold der "kommer op" fra 1. division, mens TMS Ringsted A/S, som det lavest placerede ligahold, som dog må anses som klart stærkere end klubber placeret som nr. 2 og 3 i 1. division, rykker ned, og får ikke mulighed for forbliven i ligaen, alene afgjort af den omstændighed at Datoselskabet af 30.03.2021 A/S og Skanderborg Håndbold først orienterer om deres situation ½ døgn efter grundspillet er færdigspillet.«

Indberetningen til DHF afsluttes:

»Disciplinærinstansen bør derfor sanktionere overtrædelserne som en grov og forsætlig overtrædelse af DHF's regler, og i den forbindelse udmåle en sanktion med passende sportslig konsekvens for grundspillet, idet en økonomisk sanktion i form af en bøde i en situation som den foreliggende, hvor Datoselskabet af 30.03.2021 A/S står foran en kon-kurs, vil være helt uden pønal effekt.

Sagen indbringes samtidigt tilsvarende for DHF's administration for så vidt angår de tur-neringsmæssige konsekvenser af de foretagne handlinger og regelbrud.«

Disciplinærinstansen skal behandle henvendelsen fra TMS hurtigt, da nedrykningsspillet begynder allerede i weekenden.

Sigurd Slot Jacobsen tør endnu ikke sætte tidsramme på sagen.

- Jeg tør ikke sætte en tidsramme på endnu, da det afhænger af, hvor stramme frister vi kan sætte i denne høring, deres muligheder for at svare samt den eventuelle kontrahøring.

- Vi vil forsøge at gennemføre det absolut så hurtigt, som det overhovedet kan lade sig gøre, for vi ved godt, at det potentielt kan have betydning for afviklingen af det, der skal ske nu her, siger formanden.

arrow Nedrykker nedlægger protest over håndboldkonkurs
06. april 2021 kl. 15:44 Opdateret: kl. 16:00
arrow Skanderborg afviser regelbrud
06. april 2021 kl. 15:22 Opdateret: kl. 15:22
arrow TMS Ringsted revser Liga-klubber
06. april 2021 kl. 13:59 Opdateret: kl. 13:59
Stemmer du til kommunalvalget i år?