19. januar 2020
Stefan Håkansson fortsætter i KFUM frem til udgangen af 2021. Foto: Peter Andersen
Stefan Håkansson fortsætter i KFUM frem til udgangen af 2021. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Håkansson forlænger med Roskilde KFUM

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Håkansson forlænger med Roskilde KFUM
Opdateret 09. januar 2020 kl. 14:22
Sport DAGBLADET - 08. januar 2020 kl. 17:08
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Roskilde KFUM har onsdag - måske ikke så overraskende - forlænget aftalen med cheftræner Stefan Håkansson. Den 38-årige træner har været lidt af en succeshistorie i KFUM, og derfor var det ventet, at de to parter ville fortsætte samarbejdet også længere ud i fremtiden end til d. 31/6 i år, hvor den oprindelige aftale udløber. Nu har roskildenserne og Håkansson så indgået en aftale om yderligere halvandet års forlængelse, sådan at trænerens kontrakt nu løber frem til udgangen af 2021.

- Der har ligget mange overvejelser bag min forlængelse - men dét kun ment i en positiv forstand. Jeg synes ikke, at mit arbejde helt er fuldbragt i KFUM endnu, og jeg synes der er nogle ting, jeg gerne vil være med til at udvikle yderligere på. Hér tænker jeg både konkret på DS-holdet, men også omkring de skibe, som vi har sat i søn i klubben omkring ungdomsarbejdet, siger cheftræneren med rødder i Holbæk.

»Kumferne« ligger da også lige nu på en klar 1. plads i sin DS-pulje, og næste sæson kan den meget vel stå på 2. divisionsbold for de blå- og hvid-stribede.

Statistikken for Roskilde KFUM's hidtidige 41 kampe i Danmarksserien under Stefan Håkanssons ledelse siger 21 sejre, 15 uafgjorte og kun 5 nederlag. Altså et snit på 1,9 point pr. kamp - og med en samlet målscore på 83-47.

Læs mere i DAGBLADET torsdag.