27. september 2021
Capelli Sport Stadion er netop nu ikke egnet til Champions League, så der skal søges lov og dispensation. Foto: Anders Kamper
Capelli Sport Stadion er netop nu ikke egnet til Champions League, så der skal søges lov og dispensation. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køges hjemmebane er ikke klar til Champions League

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

HB Køges hjemmebane er ikke klar til Champions League
Sport DAGBLADET - 15. september 2021 kl. 12:50
Af Jeppe Lodberg

Den 14. oktober har HB Køges kvinder første hjemmekamp i gruppespillet i verdens største turnering. De forsvarende Champions League-mestre fra Barcelona kommer på besøg, og HB Køge-direktør Per Rud glæder sig helt og inderligt over alt det overarbejde, han skal på frem til sidste slutfløjt og så lige nogle timer flere.

Og så håber han - håber på, at han med opbydelsen af al sin charme og en portion gode argumenter forinden har fået overbevist UEFAs inspektører om, at hjemmebanen rent faktisk kan godkendes til Champions League-bold. Ellere rettere bold i CL-gruppespillet, for stadion i Køge har jo allerede lagt kunstgræs til kvalifikationskampen mod Sparta Prag.

- Der er nogle andre krav til gruppespillet i forhold til kvalkampene. Der bliver lige skruet en ekstra tand på det hele, og vi har nogle stadionudfordringer. Da vi byggede Capelli Sport Stadion var det for at opfylde kravene til at spille i Superligaen, men der er syv krav mere til Champions League-stadions. Vi kan for eksempel falde på tv-tårnet, fordi det er lavet af de samme rør som mobiltribunerne, som vi ikke fik lov til at bruge mod Sparta Prag.

- Men det, der er den store udfordring er, at afstanden fra sidelinjen til banderne er for lille - men jeg tror 100 procent på, at vi når at få det løst, siger Per Rud, der fortalte til ansatte og sponsorer om forberedelserne til det historiske gruppespil »hans klub« skal deltage i forud for lodtrækningen til samme spil.

- Jeg har lige været til møde i Divisionsforeningen og spurgte, hvor mange stadions i Danmark, der er godkendt til Champions League. Det er kun fem, og de to er på Sjælland. Og nej, vi kommer ikke til at spille vores kampe på Brøndby stadion eller i Parken. Vi satser helt på at spille på vores eget stadion, og der er ikke nogen plan B, sagde Per Rud og håber på folkefest.

Flere tilskuere
Sidste uges kvalifikationskamp mod tjekkiske Sparta Prag blev overværet af små 1000 tilskuere - alle på hovedtribunen, for det var det eneste sted, det var tilladt af UEFA at løse billet til. De to mobiltribuner på henholdsvis modsatte sidelinje og bag det ene mål stod tomme hen - og det kommer de også til mod Barcelona, Arsenal og Hoffenheim, er Rud helt sikker på.

- Men jeg har hørt om en åbning for, at der kan være stående tilskuere, og stadion er egentlig bygget til 4000 tilskuere, så hvis man lige trækker de 500 fra de to mobiltribuner fra, så er vi da 3500, og det er da noget af en forskel fra 1000, siger Per Rud og regner med, at der går »nogle dage«, inden han sådan for alvor er klogere på det praktiske.

Og om det sportslige:
- Det kunne have været værre, og det kunne have været en bedre lodtrækning. Barcelona og Arsenal er i en helt anden liga end os, og Hoffenheim - gå ind og spørg Henrik om dem. Han tabte til deres andethold i sidste weekend, opfordrede Per Rud henvisende til Henrik Lehm, den tidligere herre-cheftræner i HB Køge og i foråret højre hånd for Peer Lisdorf i den succesrige jagt på DM-guldet.

Lehm er nu cheftræner for kvinderne i Duisburg - som Capelli Sport har opkøbt og som var røget i 2. bundesligaen og i det hele taget faldet mere eller mindre fra hinanden, så de mange gange tidligere Champions League-deltagere skal bygges op fra bunden.

- Vi er ikke tættere på Barcelona, end de danske mestre er det på Barcelonas mænd. Alt, hvad vi får af point i gruppespillet, er en gave, siger Per Rud.

Stemmer du til kommunalvalget i år?