27. juli 2021
Pierre Larsen og Per Rud ved kontraktunderskrivelsen. Foto: HB Køge
Pierre Larsen og Per Rud ved kontraktunderskrivelsen. Foto: HB Køge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge snupper Pierre Larsen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge snupper Pierre Larsen
Sport DAGBLADET - 04. maj 2021 kl. 21:44
Af Jeppe Lodberg

Han er hurtigere end en raket, men ikke meget større end en lynkineser - og efter sommerferien er Pierre Larsen at finde i HB Køges blå/sorte spilledragt.

Den 26-årige kantspiller med fortid i blandt andet FC Roskilde har de seneste tre sæsoner spillet i Fremad Amager, hvor han er anfører, og hans kontrakt udløber med udgangen af forårssæsonen.

Den altid smilende samt meget hårdtarbejdende hurtigløber kommer altså på en fri transfer, og han har bundet sig til HB Køge for de kommende to et halvt år. Og han er den første spiller, der er tegnet med ind i den sæson, hvor den nye trænerduo Daniel Agger og Lars Jacobsen kommer til at regere.

- Det her er en rigtig vigtig tilgang til truppen, og en spiller, som vi er sikre på, vil kunne gøre en forskel i vores offensiv. Pierre har i flere sæsoner været en kampafgørende spiller for Fremad Amager, og vi håber naturligvis at han kan overføre de takter til os.

- Pierre er i sin bedste fodboldalder, og er i gang med sin vel nok bedste sæson hidtil i karrieren, hvis man ser på antallet af scoringer og oplæg. Samtidig er Pierre en ledertype, der ikke er bange for at gå forrest, og sådanne typer kan man ikke få for mange af, siger direktør Per Rud til HB Køges hjemmeside, hvor holdets nye nummer 10 også kommer til orde:

- Jeg synes, at det er et rigtig spændende projekt og det tiltaler mig meget at være med på den rejse, som hele klubben er i gang med. Vel vidende, at Capelli Sport har været med i noget tid, men nu virker det som om, det hele begynder at bevæge sig endnu mere mod Superligaen. De ambitioner og det strukturerede arbejde tiltaler mig meget, siger Pierre Larsen, der oprindeligt fik sin fodboldopdragelse i FC København og fik sin første senioraftale i Brønshøj for så at drage til Roskilde i starten af 2014.

Her slog af ikke ganske igennem, og efter halvandet år gik turen til Avarta, så Frem og så FC Helsingør for fire år siden. Her var der lidt langt til Christian Lønstrups startellever, så i 2017-18 sæsonen var han lejet ud til Viborg og blev så solgt til Fremad Amager, da han kom retur fra det jyske.

De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?