1. oktober 2020
HB Køge har solgt Tobias Christensen til Vendsyssel. Foto: Anders Kamper
HB Køge har solgt Tobias Christensen til Vendsyssel. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge sælger offensivspiller

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge sælger offensivspiller
Sport DAGBLADET - 10. august 2020 kl. 15:26
Af Anders Kamper

HB Køge siger farvel til et af klubbens offensive kort.

Således er 25-årige Tobias Christensen solgt til konkurrenterne Vendsyssel FF, der har købt den lille tekniker fri af kontrakten et år før udløb.

- Tobias har ikke for alvor fået forløst sit potentiale hos os, og selvom vi stadig ser muligheder i Tobias, så har vi valgt at sælge ham, da vi føler os godt dækket ind i offensiven. Vi ved, at Tobias har potentiale, og derfor er vi selvfølgelig ærgerlige over, at vi ikke fik mere ud af det sammen. Vi ønsker ham alt det bedste og takker ham for tiden i HB Køge, siger HB Køge-direktør Per Rud Han kom til HB Køge fra Næstved sidste sommer, spillede 28 kampe og scorede en enkelt gang i HB Køge.

Nu tiltræder han straks i det nordjyske, hvor cheftræner Lasse Stensgaard siger:

- Tobias er vel det, man i gamle dage kaldte for en 10'er. Han har et godt offensivt blik for spillet, og kan sætte sine medspillere op til både scoringer og assists. Derudover er han god til at holde flow i spillet og dygtig i pasningsspillet. Han fylder rigtig meget, når man er på bolden, og trods han ikke er den største mand i verden, så fylder han også en del i presspillet, og kan bevæge sig rundt på banen. Han er hentet for at bringe det offensive spil op på et endnu højere niveau,.

Selv siger Tobias Christensen til Vendsyssels hjemmeside:

- Jeg er rigtig glad. Jeg glæder mig sindssygt meget, og har hørt en masse positive ting om Vendsyssel som klub, og mange af de spillere, der er her, kender jeg og har en relation til - og så har klubben bare nogle fede faciliteter. Der ligger et ansvar i at komme til en klub som Vendsyssel FF. Klubben har ambitioner om at ligge højt i tabellen, og det vil jeg gerne hjælpe med igennem mit spil og mine kompetencer på banen. Ambitionen er, at vi skal ligge så højt som muligt, og det ligger i tråd med mine egne ambitioner.

HB Køge har tidligere sendt spillere til Vendsyssel, idet det også er sket med Mikkel Wohlgemuth og Søren Henriksen.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?