12. april 2021
Lasse Petry forsøger at hjælpe en skulkderskadet Emilio Simonsen. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
Lasse Petry forsøger at hjælpe en skulkderskadet Emilio Simonsen. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge-profil skadet i sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge-profil skadet i sejr
Sport DAGBLADET - 28. februar 2021 kl. 15:19
Af Anders Kamper

Inden søndagens hjemmekamp mod Vendsyssel havde HB Køge ikke tabt i fem kampe i træk.

Den fornemme statistik formåede den tidligere Herfølge-træner Michael Schjønbergs hold ikke at spolere, da HB Køge vandt hele 3-0.

Med sejren tager HB Køge et fint skridt ind i den top-seks, der er målet i grundspillet, hvor der resterer tre kampe: Silkeborg, Kolding IF og Hvidovre.

Mod Vendsyssel bragte Emilio Simonsen HB Køge foran efter seks minutter, da han blev stukket fri feltet af Mike Jensen, og efter en lille dribletur scorede Simonsen. En halv time efter måtte samme Emilio Simonsen så lade sig udskifte i smerter, da han blev tacklet hårdt i græsset og slog skulderen af led. Han blev hjulpet fra banen og straks videre til Køge Sygehus for at få den på plads.

Andreas Kaltoft fik en advarsel for tacklingen, og nu er Simonsen ude mindst et par uger.

Inden Simonsens skade havde Effiong Nsungusi bragt HB Køge på 2-0, da han af sluttede et fint angreb i højre side med Jubril Adedeji og Mark Gundelach som oplægger.

Bedre skulle det blive for HB Køge, der holdt gæsterne fra store muligheder og knoklede for hver en bold og meter, og efter 78 minutter sendte Mike Jensen et perfekt hjørnespark ind i feltet, som Mikkel Qvist nåede højest til og headede ind. 3-0.

Det er første gang i sæsonen, at HB Køge scorer tre gange på egen bane.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?