29. september 2021
Daniel Agger i snak med Hosens-træner Jens Berthel Askou inden kampen. Foto: Jeppe Lodberg
gallery icon

Se billedserie

Daniel Agger i snak med Hosens-træner Jens Berthel Askou inden kampen. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge og Agger med sejr i sæsonpremieren

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge og Agger med sejr i sæsonpremieren
Opdateret 24. juli 2021 kl. 15:59
Sport DAGBLADET - 23. juli 2021 kl. 21:01
Af Jeppe Lodberg

HB Køges nye trænere Daniel Agger og Lars Jacobsen havde fredag aften

deres debur som sådanne, da de i dagens anledning kardinalrøde køgensere var på besøg i det østjyske for at møde superliganedrykkerne AC Horsens.

Offensiv fodbold har duoen dekreteret, at de vil spille - men d'herrer er altså begge tidligere mangeårige landsholdsspillere i den anden ende af banen, og det var forsvarsdyderne, der næsten alene gjorde, at HB Køge kunne iføre sig det brede og skæve smil og drage hjemad i solnedgangen med tre point i bussens bagagerum.

2-0 vandt HB Køge på det mål, som Pierre Larsen elegant scorede efter en times spil på gæsterne første åbne mulighed, og på det knastørre flade skud, Marius Elvius satte ind med med fire ordinære minutter tilbage at spille i.

Den kom lidt tilfældigt, da Effiong fangede en løs bold i venstre angrebsside omkring midterlinjen, fik vendt sig i retning mod Horsensmålet og lige netop fik holdt bolden indenfor stregerne over et par driblinger. Pierre Larsen kom kom i fuld fart i overlap inde i banen og fik bolden lige præcis i rette tid til at fortsætte sit løb med bold på fod.

Det lignede oppe fra tribunen, at Pierre Larsen trak lidt for direkte mod baglinjen, og at vinklen ville blive for spids at afslutte fra, men niksen - den ivrige og lynhurtige nye kantspiller har også teknik i støvlerne og fik chippet bolden over Marcus Bobjerg og i mål ved fjerneste stolpe. t

Så fik AC Horsens for alvor travlt. De havde hidtil moset på, men »den gule fare« havde været lidt lysegul og trods presset i bund havde HB Køge-forsvaret ved primært stopperduoen Nemanja Cavnic og Daniel Thøgersen holdt hjemmeholdet væk fra de åbenlyse muligheder.

Men der kom en med 20 minutter igen, da Thøgersen ikke fik fat i Casper Tengstedt, der kom til en åben skudmulighed lidt til højre for det lille felt. Afslutningen røg tværs gennem det lille felt, så ingen fare dér, og heller ikke fem minutter senere, da Oskar Snorre snuppede et fint skud udefra af Jannik Pohl.

Syv minutter før tid headede Magnus Risgaard snert om fjerneste stolpe på frisparksserv i HB Køges felt - og tre minutter senere afgjorde Marius Elvius så definitivt kampen, da han på en omstilling fik bolden i venstre side på feltets kant. Et par træk ind mod midten og bang, bolden tørt sparket fladt ind ved nærmeste stolpe.

Herover billeder fra kampen. Foto: Jeppe Lodberg

Stemmer du til kommunalvalget i år?