5. august 2021
Kyra Carusa bragte HB  Køge foran 1-0, men det skulle vise sig kun at være nok til ét point.  Foto: Anders Ole Olsen
Kyra Carusa bragte HB Køge foran 1-0, men det skulle vise sig kun at være nok til ét point. Foto: Anders Ole Olsen
Foto: Anders Ole Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge missede gylden mulighed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge missede gylden mulighed
Sport DAGBLADET - 13. maj 2021 kl. 18:00
Af Kasper Nørgaard Hansen

HB Køges kvinder havde på forhånd fået en ganske stor gave fra holdets nærmeste rival i topstriden, Brøndby. Holdet fra Vestegnen havde nemlig kun fået 0-0 mod Kolding - og så havde HB Køge altså muligheden for at komme fire point foran BIF i slutspillet.

arrow Læs også: Billeder: HB Køge-Fortuna Hjørring 1-1

Men den chance missede HB Køge efter 1-1 mod Fortuna Hjørring i en kamp, som hjemmeholdet burde have vundet.

Bare seks minutter skulle der ellers kun gå, før hjemmeholdets og hele ligaens topscorer, Kyra Carusa tog sagen i egen hånd: Midt på gæsternes banehalvdel satte hun i drev med bolden, afdriblede to Fortuna-spillere og slutteligt keeper Line Johansen, inden hun sendte kuglen i tomt mål.

Og bare fem minutter senere havde HB Køge meget nær fordoblet føringen, da Lærke Niklasson gik til baglinjen og med en fin aflevering fandt Stephanie Ribeiro - men midt for mål fik hendes hovedstød lige en snas for meget højde på og strøg 20 centimeter over mål.

Hvis de første 25 minutter af kampen propfuld af underholdning, blev den resterende time-og-en-sjat til gengæld ualmindeligt kedelig at overvære. En enkelt stor og en enkelt mindre chance til HB Køge var eksempelvis alt, hvad der overhovedet skete i 2. halvleg.

I hvert fald lige indtil det 87. minut, hvor Maria Uhre for anden gang i kampen begik en kæmpe fejl, og denne gang blev den fatal: Hun sparkede bolden lige hen i fødderne på gæsternes Olivia Holdt, og denne sprintede derpå ned mod Kaylan Marckese i HB Køgemålet - inden Holdt meget elegant lobbede bolden over keeperen og i nettet.

Noget af en våd klud i fjæset på hjemmeholdet, som »bare« skulle have kørt en kamp hjem, som ingenlunde var dramatisk.

arrow HB Køge kan sikre sig Champions League-deltagelse torsdag
12. maj 2021 kl. 11:40 Opdateret: kl. 11:40
Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?