26. september 2020
Valon Ljuti.
Valon Ljuti.
Foto: Arkiv
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge lejer Ljuti

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge lejer Ljuti
Opdateret 12. august 2020 kl. 12:52
Sport DAGBLADET - 12. august 2020 kl. 11:25
Af Jeppe Lodberg

HB Køge har onsdag formiddag lejet den tidligere FC Roskilde-spiller Valon Ljuti i Fremad Amager for hele den kommende sæson.

Den 29-årige midtbaneslider har tidligere spillet i B93, Brønshøj og Lyngby, og samlet set er han tæt på 200 kampe i 1. division.

- Jeg glæder mig rigtig meget til at spille i HB Køge-trøjen. Vi har forsøgt at få det til at ske flere gange efterhånden, og nu det endelig sket. Spillestillen passer rigtig godt til mig. Masser af possession og højt pres, siger Valon Ljuti til HB Køges hjemmeside.

- Jeg har kun hørt gode ting om klubben, så jeg ser frem til at komme i gang og give den max gas.

Og han kan sådan set bare komme i gang, humørsprederen. Direktør Per Rud ser i hvert fald frem til de kompromisløse tacklinger og Ljutis arbejdsraseri.

- Valon er gennemrutineret, og er garant for benhårdt arbejde. Han har erfaring fra rigtig mange sæsoner i NordicBet Ligaen, så vi kender ham rigtig, rigtig godt og har også haft ham på blokken tidligere. Nu lykkedes det at finde hinanden, og vi glæder os til at se ham i HB Køge i den kommende sæson. Han er utrolig dedikeret i alt hvad han laver, og så kommer han med godt humør, så vi er overbeviste om at han vil passe rigtig godt ind hos os, siger Per Rud til hjemmesiden.

Har debatten om sexisme taget overhånd?