16. oktober 2021
Der er blandt andet ikke fire meter fra sidelinjen til udskftningsområdet i HB Køge. Det skal der være i Champions League. Foto: Anders Kamper
Der er blandt andet ikke fire meter fra sidelinjen til udskftningsområdet i HB Køge. Det skal der være i Champions League. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge har rygende travlt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge har rygende travlt
Sport DAGBLADET - 24. september 2021 kl. 23:44
Af Anders Kamper

Den gode nyhed: Om mindre end to uger skal der spilles Champions League-fodbold på Capelli Sport Stadion i Køge.

Den mindre gode: HB Køges hjemmebane er ikke egnet til det. Endnu.

I klubben er der mere end travlt netop nu med at få klarhed over, hvad der skal udrettes, så stadion er klar til kvindernes Champions League-kampe hjemme mod Hoffenheim, Arsenal og Barcelona.

I HB Køge er der lagt en køreplan for arbejdet, og på mandag venter så en såkaldt Venue Inspection, hvor en gruppe fra UEFA kommer og besigtiger stadion.

- Der skal de godkende vores planer, og derefter går vi i gang, fortæller HB Køge-direktør Per Rud.

I Køge er stadion bygget til Superliga, men fra de krav og til UEFA-kravene er der et godt stykke.

Ikke mindst de tidligere omtalte fire meter fra sidelinjen ude til omkransende hegn og bander samt til udskiftningsbænkene er den største udfordring.

- Vi har fire meter de fleste steder, men ikke ved udskiftningsboksene. De skal flyttes ud på den anden side af hegnet, og så skal hullet lukkes på en måde.

TV-tårnet er også i spil, men der venter HB Køge på UEFA's melding.

- Vi har haft fine samtaler og været godt behandlet. Kravene er store, og man prøver at holde en vis standard, hvor man ikke går på kompromis. Det er små ting, men små ting kan også være store, og derfor vi angribe det her ordentligt, fortæller Per Rud.

Mod Sparta Prag måtte der være lige over 1000 tilskuere på siddetribunen, men HB Køge drømmer om at lukke op mod 1500 stående tilskuere ind til kampene i gruppespillet.

- Der er noget der tyder på, at vi må lukke dem ind, men afventer en klar melding på mandag. Vi håber meget på 1500 i en sektionering og indgange flere steder - det vil være helt fantastisk, hvis det kan lade sig gøre, siger Per Rud.

Dermed synes der kunne komme 2500 tilskuere ind til kampene.

I HB Køge hæver man ikke armene endnu. Dertil venter der en del arbejde endnu.

Udendørs er én ting, noget andet er de indendørs faciliteter, hvor alle kontorer inddrages til presse (30 arbejdsstationer), UEFA-folk og meget mere.

- Det er til at løse, men der bliver ikke et eneste ledigt rum tilbage i hele Køge Idrætspark bagefter. Det lægger beslag på det hele, og det viser, at vi har fået et godt stadion. Vi kan løse det, men det er en opgave at lave plads til 30 pressefolk med eget bord og have fyldt med partnere i sponsorloungen. TV-studier og meget andet skal også laves.

Skal der ske noget permanent fremover med stadion eller vil I ændre forholdene, så det er UEFA-klar fra kamp til kamp?

- Vi har en drøm og forventning om, at vi vil være med til at dominere med kvindeprojektet fremover, så vi må lappe nu, men alle er interesseret i, at vi ikke skal stå i det her, hver gang, vi skal spille en Champions League-kamp. Vi skal rykke rundt nu, og så må vi se fremover. Vores sportslige succes har overhalet vores stadion, og vores lounge er jo også allerede fyldt, selv om den er ny og større, siger Per Rud.

Til galla-arrangementer er der plads til 250 gæster, og hvis der klemmes lidt mere kan der sidde omkring 300.

- Vi kan sagtens sælge flere pladser, men det er jo positivt. Vi beklager os ikke, vi er bare i arbejdsmode »24/7« for at løse det her.

I HB Køge er 12 arbejdsgrupper nu i gang med at gøre klubben klar til at tage imod de europæiske storklubber.

Lige fra transport, logistik og awaytur over sponsorer, medier, sikkerhed og boder til billetter og kommercielt salg arbejdes der på.

- Vi skal altså møde de forsvarende Champions League-mestre, og der kommer kæmpe run på Barcelona-kampen. Det er sjovt, men kunsten er også at holde næsen i sporet på de andre projekter i klubben, siger Per Rud.

Han og hele HB Køge står på gloende pæle nu.

Om mindre end to uger er Hoffenheim gæster.

Rejser du til udlandet i år?