18. juni 2021
Eddi Gomes (hér i HB Køges hvide udebanetrøje) er glad for HB Køge, og klubben er glad for ham. Så derfor fortsætter de to parter ægteskabet. Foto: Martin Timm Holmstav
Eddi Gomes (hér i HB Køges hvide udebanetrøje) er glad for HB Køge, og klubben er glad for ham. Så derfor fortsætter de to parter ægteskabet. Foto: Martin Timm Holmstav
Foto: Martin Timm Holmstav
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge forlænger med Eddi Gomes

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge forlænger med Eddi Gomes
Sport DAGBLADET - 07. maj 2021 kl. 11:22
Af Kasper Nørgaard Hansen

HB Køges anfører, Eddi Gomes, har sat sin signatur på en ny kontrakt, der holder ham i klubben i yderligere halvandet år - til og med udgangen af 2022. Det skriver HB Køge i en pressemeddelelse fredag formiddag.

Den bomstærke midterforsvarer har været én af de bærende profiler på HB Køges hold i denne sæson - og trods skiftende forsvarsmakkere har den 196 centimeter høje defensivspiller været ganske stabil.

- Jeg har det rigtig godt i HB Køge, og det projekt som klubben er i gang med er rigtig fornuftigt. Så det gjorde det bare nemt for mig. Jeg vil gøre mit bedste for klubben - give mig 100 procent i alt hvad jeg gør. Være med til at hjælpe de unge på vej, og prøve at hjælpe HB Køge så højt op som muligt, siger Gomes til hbkoge.dk.

I den sportslige ledelse er der naturligvis også stor tilfredshed med, at det er lykkedes at fastholde en af klubbens mest rutinerede spillere i endnu en periode.

- Eddi brænder for at spille fodbold, og han kommer med så meget energi og arbejder altid knaldhårdt. Han er et forbillede for de unge, og har siden sit comeback i efteråret virkelig vist sit værd i forsvaret, hvor han med det samme har leveret på et højt og stabilt niveau. Vi er derfor rigtig, rigtig glade for at Eddi har valgt at forlænge sin aftale, lyder det fra direktør Per Rud.

32-årige Eddi Gomes kom første gang til HB Køge fra Herlev i 2013. Halvandet år efter skiftede han til Esbjerg i Superligaen. Siden har karrieren bragt ham forbi både kinesisk og islandsk fodbold, ligesom han i 2016 var den del af det danske OL-landshold. I 2020 vendte Eddi Gomes igen hjem til HB Køge.

Han kan fredag aften spille sin kamp nummer 50 for HB Køge når HB Køge møder FC Fredericia, hvis han kommer på banen. Og det gør han nok..

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?