20. oktober 2020
Martin Koch åbnede sæsonens målkonto med to pinde.  Foto: Peter Andersen
Martin Koch åbnede sæsonens målkonto med to pinde. Foto: Peter Andersen
Foto: Peter Andersen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge fandt målene i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge fandt målene i Kolding
Sport DAGBLADET - 19. september 2020 kl. 15:01
Af Jeppe Lodberg

I hvert fald for en stund kunne HB Køge-cheftræner Auri Skarbalius gemme en af sommerens mest brugte sentenser om »manglende kynisme« væk, da hans tropper lørdag var på besøg hos Kolding, hvor det blev til en sejr på 4-2.

En væsentlig årsag til sejren var, at de sidste års topscorer, Martin Koch, fik scoret for første gang siden sidste sæson, og nu han havde fået åbnet posen, lavede to mål.

Det første var også kampens første og faldt efter 14 minutters spil, da dagens anfører blot skulle sætte indersiden på et indlæg fra Mark Gundelach.

0-1, og selv om HB Køge-keeper Oskar Snorre umiddelbart efter måtte hive en fin redning frem, og selv om Stephan Petersen knap midtvejs i første halvleg måtte lade sig udskifte efter en større flyvetur, blev det også 0-2.

Målscorer var hr Petersens afløser, Marius Elvius, der lavede små fiksfakserier i feltet på Magnus Häusers stikning, inden han følt bolden ind ved nærmeste stolpe.

Lige efter den halve time fik hjemmeholdet reduceret ved Deniz Fazlagic, der susede fra Nicholas Marfelt og fik afsluttet mod mål via Oskars Snorres fingerspidser. Rocco Romeo nåede hjem på stregen, men kunne ikke forhindre 1-2, der inden pausen også blev 2-2.

Rune Nautrup headede et hjørnespark i mål.

HB Køge ville gerne have haft et straffespark tidligt i anden halvleg for »hands«, men »først« efter syv minutters spil blev der peget på pletten, da Jubril Adedeji blev hægtet i en solotur.

Martin Koch scorede til 2-3, og så måtte værterne på udligningsjagt igen. Det var tæt på efter en times spil, da Nautrup headede på stolpen, hvorfra bolden røg i baghovedet på Oskar Snorre, der et dusin minutter senere måtte ud i fuld længde for at holde HB Køge-føringen.

Det var lige ved, at Auri Skarbalius måtte finde dén om kynisme frem igen, men så tog indhopper Liam Jordan affære.

Først var han uhyre tæt på efter friløber, men keeper Frederik Ibsen fik lige netop afværgret på stregen. Men bare minutter efter - med et lilel kvarter igen af den ordinære tid - tabte samme Ibsen et indlæg fra Nicholas MArfelt lige for fødderne af Jordan, og så hamrede sydafrikaneren 2-4 på plads.

Skal der være en forældelsesfrist for, hvor langt tilbage man kan rejse anklage om en krænkelse?