21. januar 2021
Jason Arnold, Capelli-ejer George Altirs og HB Køge-direktør Per Rud (th.) Foto:; HB Køge
Jason Arnold, Capelli-ejer George Altirs og HB Køge-direktør Per Rud (th.) Foto:; HB Køge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: HB Køge-ejer vil skrue op

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

HB Køge-ejer vil skrue op
Sport DAGBLADET - 11. januar 2021 kl. 12:43
Af Anders Kamper

- Vores støtte til HB Køge er usvækket. Man kan også sige på det på en anden måde: Vi kommer til at skrue yderligere op for vores engagement de kommende år. HB Køge er en central del af vores overordnede strategi for Capelli Sport.

Så klar er talen fra Jason Arnold, der er vicepræsident for Capelli Sport og sidder i bestyrelsen for HB Køge.

Ordene faldt på HB Køges hjemmeside i weekenden, og Jason Arnold er ikke en hvilken som helst mand. Han højre hånd for George Altirs, der er hovedaktionær i HB Køge og manden, der bag og ejer af Capelli Sport. Det er det amerikanske sportsudstyrsfirma, der ejer langt størstedelen af aktierne i HB Køge.

- Først vil jeg sige, at det har været en kæmpe præstation for klubben som helhed at komme igennem 2020. Capelli Sport og George Altirs er taknemlig for alle dem, der har gjort det muligt, siger Jason Arnold.

Han fortæller, at Capelli gik ind i HB Køge som et projekt, der skulle arbejdes med på den lange bane.

- Der er sket meget de to første år, og der er ingen grund til at træde på bremsen. Klubben, Køge Kommune og det lokale erhvervsliv har taget så godt imod os. For George Altirs har det været helt afgørende, at han er blevet mødt med åbne arme. Der vil ske mange ting i 2021. Både på og uden for banen. Vi jonglerer med mange bolde, og vi må ikke tabe noget på gulvet, siger Arnold og peger på, hvad der skal ske.

- I det nye år vil vi gerne bevare det momentum, kvinderne har fået i Gjensidige Kvindeligaen. Vi vil styrke truppen hos herrerne i transfervinduet. Samtidig starter vi et nyt ungdomsprojekt op hos pigerne. Og for at understøtte disse initiativer investerer vi i mennesker, flere hænder og nye funktioner, sådan at det bliver muligt at realisere vores ambitioner om sportslig og kommerciel fremgang.

Han gør det klart, at HB Køge har en speciel plads i Capellis struktur, hvor man er involveret i klubber, landshold og akademier over hele kloden - gennem såkaldte tøjaftaler og gennem ejerskab, som i HB Køges tilfælde.

- Forretningsmæssigt handler det om at få brandet Capelli Sport ud »og leve«. Vi vil gerne vokse i Europa og helt specifikt i Skandinavien de kommende år. Derfor er planen, at HB Køges kvinder skal spille Champions League og mændene skal op i Superligaen. Men vi skal det først, når vi er klar til det, siger Jason Arnold uden altså at blive mere konkret.

- USA er stadig det største marked for os. Fortællingen om HB Køge er en vigtig for os, når vi er i dialog med de mange fodboldklubber herovre. Et ophold i en større dansk klub er interessant for de bedste spillere, fordi det kan være springbræt til Europa og endnu bedre kontrakter. På den måde hjælper vi HB Køge, ligesom HB Køge hjælper Capelli Sport. Vi vil se meget mere af den slags fremadrettet. Det er en model, der har vist sig at virke.

Han hæfter sig ved en vigtig ting:

- At the end of the day (når alt kommer til alt, red.) handler alt om personlige relationer og professionalisme. Begge dele har vi fundet i HB Køge og i byen. Vi er bare blevet glade for samarbejdet. Vi er fælles om ønsket om at tage det her til næste niveau. For os vil det altid handle om, hvad der er bedst for HB Køge. Det er udgangspunktet for alle beslutninger, siger Jason Arnold.

Er det en god idé at indføre bøde eller straf, hvis man ikke vil gå i isolation efter en udlandsrejse?