12. juli 2020
Cheftræner Dennis Hald Olsen er lettet, men vil også på banen vise, at Greve hører hjemme i danmarksserien . Foto: Jeppe Lodberg
Cheftræner Dennis Hald Olsen er lettet, men vil også på banen vise, at Greve hører hjemme i danmarksserien . Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Greve reddet trods sidsteplads

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Greve reddet trods sidsteplads
Opdateret 27. maj 2020 kl. 11:54
Sport DAGBLADET - 27. maj 2020 kl. 11:13
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fik sig en øl eller vand efter træningen tirsdag aften - spillere og trænere fra Greve Fodbolds danmarksserieklub. Der var noget at fejre for Dennis Hald Olsen og hans ungersvende.

Tidligere på dagen havde DBUs bestyrelse nemlig besluttet - efter indstilling fra administrationen samt med opbakning fra lokalunionerne - at suspendere nedrykning fra mændenes danmarksserier og kvindernes 1. division.

Vupti - med et snuptag blev den nederste stiblede linje i tabellen fjernet, mens den øverste opretholdes. Der skal altså stadig spilles om oprykning fra danmarksserierne - eller i hvert fald findes tre oprykkere ud af de fire rækker, og planerne for dét håber DBU at kunne melde ud i løbet af næste uge.

Da der stadig er oprykning fra lokalunionerne - Vordingborg og RB06 fra de to sjællandsserier - bliver danmarksserierne til næste sæson ekstraordinært store hvad angår antal af hold, og der skal følgelig findes flere nedrykkere end vanligt.

Men det var de ligeglade med i Greve i aftes. De var bare glade.

- Det er fedt, fedt, fedt at vi igen har klaret frisag på så at sige anden bekostning, siger Dennis Hald.

Cheftræneren henviser naturligvis til sidste sæson, hvor Greve lå til at skulle kvalifikationskamp om overlevelse, men så trak Odsherred sit hold, de blå/hvide slap fri, hvorpå ellers nedrykkede Taastrup FC fik kvalifikationskampen og klarede frisag via 3-0 sejr over Kastrup på neutral bane i Glostrup.

I indeværende sæson lykkedes det kun Greve at skrabe otte point til sig i efterårets 14 kampe - to færre end Union, fire mindre end Avedøre og med seks op til Frederikssund. Københavnske KFUM ligger med 17 point på kontoen over den stiblede streg, der er sat fra turneringens start som »worst case scenario«, at samtlige nedrykkere fra 2. division skulle være østhold, hvorfor også samtlige nedrykkere fra DS skulle findes i pulje 1 og 2.

- I virkelighedens verden ville det være en-to nedrykkere fra vores pulje, skønner Dennis Hald, der under corona-nedlukningen på intet tidspunkt har mistet troen på overlevelse.

- I nogen tid har vi jo vidst, at turneringen nok ikke ville blive spillet færdigt som normalt (med 13 forårsrunder, red). Men vi var klar til at gå ud og spille de sidste fire kampe, så vi alle har mødt hinanden to gange - og så hentet otte-ti point i dem. Klar til at arbejde stenhårdt på at slutte tredje-fjerdesidst for at vise vores berettigelse i danmarksserien.

- Det er vi stadig, og jeg håber, at vi kommer til at spille. Men selvfølgelig er det en stor lettelse, at vi kan spille kampene uden nerver på. Jeg tror, at det bliver et mere frigjort Greve-hold, man kommer til at se trods det, at vi ikke har spillet i lang tid.

Lyder det fra Greves cheftræner, der har måtte erkende, at det har været sværere at konkurrere i rækken »med egen avl«, end han havde regnet med - men som han påpeger, så startede han for otte år siden som andetholdstræner i serie 3 med stammen på det, der siden er blevet førsteholdet.

- Lige nu prøver vi med det, vi har, og nu har vi et år mere til at vise, hvad vi kan. Et år mere til at etablere os som danmarksseriehold, men vi man på et tidspunkt i 2. division, så skal der nok komme tilgang udefra, skønner Dennis Hald og krydser fingre for, at han fra den 8. juni - hvor forsamlingsforbuddet efter planen kommer til at gælde 30-50 mod mod ti personer - må begynde at træne sine spillere normalt igen.

- Og så får vi forhåbentlig en otte dages tid, inden vi forhåbentlig kommer til at spille kampe igen. Der er en verden til forskel på at træne i små grupper og så til at spille på stor bane, siger Dennis Hald.

Sommerpakken giver 50% rabat på entré til mange oplevelser som f.eks. museer. Benytter du dig af de gode tilbud ?