19. februar 2020
Finn M. Jensen i røg og damp fra oprykningsfyrværkeriet sidste sommer. Nu er han fyret. Foto: Jeppe Lodberg
Finn M. Jensen i røg og damp fra oprykningsfyrværkeriet sidste sommer. Nu er han fyret. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gørslev fyrer Finn M og hyrer Morten Rasmussen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gørslev fyrer Finn M og hyrer Morten Rasmussen
Opdateret 08. februar 2020 kl. 22:40
Sport DAGBLADET - 08. februar 2020 kl. 22:08
Af Jeppe Lodberg
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

- Jeg vil bare håbe, at de ved, hvad de gør. Det er gået meget sstærkt indenfor kridtstregerne, og vi har lavet et kæmpe arbejde og fået et godt hold, der er rykket op to år i træk. Og så er der nogle udenfor kridtstregerne, der ikke helt har kunnet følge med - og jeg er som jeg er og siger, hvad jeg mener.

- Det er en stor mundfuld at være blevet tophold i sjællandsserien, og Finn M ér en stor mundfuld. Så ja, jeg er blevet fyret efter samarbejdsvanskeligheder.

Siger Finn M. Jensen, der billedligt talt blev præsenteret for Gørslevs røde kort efter lørdagens 3-0 nederlag i træningskampen mod Albertslund.

Det tager han ret afslappet og er sikker på, at hans gamle mor bliver glad for, at sønnike på 67 får bedre tid til at tage sig af hende.

- Men jeg bliver tosset, hvis de sætter det over styr, som det har taget halvandet hårde år at bygge op. Jeg ved, at det jeg gør som træner, hjælper spillerne til at blive bedre - og det har vi også vist.

- Men de vil noget andet, og det er jeg helt afklaret med.

Siger Finn M. Jensen, og det »andet« er Morten Rasmussen, der seneste var assistenttræner i Slagelse og før det i chef i Taastrup FC og Farum.

- Efter Slagelse (fyret i november, red) var jeg ikke sikker på, at jeg gad være træner mere. Men ad omveje tog Gørslev kontakt til mig for to-tre uger siden, og på den tid er det vendt 180 grader inden i mig, og jeg glæder mig utroligt meget.

Morten R

Morten Rasmussen er ny træner i Gørslev.
Foto: John Ringstrøm


- Klubben vil i en anden retning spillestilsmæssigt, end den har spilelt hidtil, og efter at have set deres seneste kampe synes jeg, at det er godt set.

- Det er et supergodt hold til toppen af sjællandsserien, der er blevet samlet, men jeg tror, at de vil have godt af, at der tages nogle mere moderne træningsmetoder i brug. Vi skal blive sværere at spille imod. Jeg vil hellere vinde 1-0 end 4-3 - uden at det på nogen måde skal være defensivt, siger Morten Rasmussen.

Presseansvarlig Carsten Fischer fra Gørslev bekræfter trænerskiftet og har ikke rigtigt tid til at uddybe, da han er midt i at orientere de spillere og holdledere, der ikke var med i lørdagens træningskamp og fik orienteringen dér.

- Vi stiller jo ikke med 50 mand til én kamp. Men ja, vi vil gerne prøve noget nyt, og så har der været lidt med samarbejdet med Finn, som har været og stadig er en god træner, siger Carsten Fischer.