8. maj 2021
Delphin Thsiembe - tilbage i HB Køge efter godt fem års fravær. Foto: HB Køge
Delphin Thsiembe - tilbage i HB Køge efter godt fem års fravær. Foto: HB Køge
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel kending tilbage i HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammel kending tilbage i HB Køge
Opdateret 29. april 2021 kl. 14:42
Sport DAGBLADET - 29. april 2021 kl. 11:24
Af Kasper Nørgaard Hansen

Tilbage især i sæsonerne 2014/2015 og 2015/2016 var midtbanespilleren Delphin Tshiembe en kæmpe profil hos HB Køge, hvor han med sin fysiske styrke og gode overblik havde stor værdi for dét hold, der i sin tid blev trænet af Henrik Pedersen.

I sine år i blå-sort spillede han 51 kampe, men derfra var der da også bud fra superligaklubben Horsens - hvori succesen fortsatte for den dansk-congolesiske spiller. 71 optrædender nåede han for Horsens - men siden da har karrieren haft lidt blandede vilkår.

Ophold i skotske Hamilton og færøske Torshavn har - tilsammen - kun kastet 34 kampe af sig, og hidtil i år har han været uden kontrakt.

Men nu har HK Køge altså valgt at give ham en kort én af slagsen - for resten af sæson. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Delphin har trænet med i en periode, og vi er blevet enige om at indgå en aftale der gør, at Delphin i første omgang spiller sæsonen til ende for os, sådan at han nu kan gå ind og kæmpe med om pladserne på holdet. siger HB Køge-direktør Per Rud til hbkoge.dk og tilføjer:

- Vi er lidt ramte på bredden i øjeblikket, og derfor er vi glade for at have fået Delphin ombord. Han har opbygget god erfaring siden sidst han var her i klubben med mere end 50 Superligakampe, og udlandsophold i både Skotland og Færøerne. Tanken er selvfølgelig at kigge på Tshiembe med henblik på en evt. fremtidig aftale.

Tshiembe har en fortid hos FC Københavns ungdomsafdeling, mens turen sidenhen er gået forbi BK Skjold, HIK, HB Køge, AC Horsens, skotske Hamilton Academy og senest HB Torshavn. Delphin Tshiembe har trænet med HB Køge i de sidste fire uger og har som nævnt spillet over 50 kampe for HB Køge. Han står noteret for tre scoringer for klubben

sporten.dbsn.dk

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?