12. december 2019
Tobias Christensen var ekstremt slukøret over dét faktum, at HB Køge kunne dominere så voldsomt mod Skive - og alligevel tabe. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Tobias Christensen var ekstremt slukøret over dét faktum, at HB Køge kunne dominere så voldsomt mod Skive - og alligevel tabe. Foto: Kasper Nørgaard Hansen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbløffet HB Køge-spiller: Hvad fanden sker der!?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbløffet HB Køge-spiller: Hvad fanden sker der!?
Sport DAGBLADET - 07. oktober 2019 kl. 11:58
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Sjældent har man set en fodboldspiller, som i så udtalt grad lignede en mand, der lige havde set et spøgelse eller noget andet meget ubehageligt og overraskende.

Men af alle forbløffede og nedslåede HB Køge-spillere så Tobias Christensen alligevel ud til at være ramt hårdest rent mentalt - efter holdets 0-2-bommert mod Skive søndag eftermiddag.

- Jamen hvad fanden sker der!? Jeg er virkelig målløs lige nu, og jeg ved nærmest ikke helt, hvad jeg skal føle. Fordi.... på den ene side side har vi virkelig spillet god, sammenhængende fodbold på det sidste. Og da særligt i dag. Men hvorfor kan vi dog ikke bare lukke en kamp?! spurgte den lille kreatør - og sn.dk's udsendte havde ikke umiddelbart svaret.

Undervejs i kampen havde han selv spillet en glimrende 1.halvleg, hvor han var igangsætter til mange farlige situationer.

I 2. halvleg faldt han i kvalitet og blev mere anonym. Men hér kunne han så se ikke mindst to utrolige minutter for sig. Hér brændte først Jakob Johansson og siden Liam Jordan hver sin gigantchance. Og så gik det hele grueligt galt i slutminutterne.

- Det er en bizar følelse at stå med, for selv hvis kampen var endt 0-0, havde vi været mega skuffede - det er dét niveau, vi er på. Skive ville ingenting, men vender hjem med alting, sagde Tobias Christensen billedskabende.

- Nu venter der et kæmpe mentalt arbejde for os, for det slider godt nok på psyken at blive ved med at være så tæt på og så alligevel gå tomhændede hjem.