20. juni 2021
Fanformand Steen Koustrup, da han kårede årets FC Roskilde-spiller, Emil Nielsen, i 2019. Foto: Jens Wollesen
Fanformand Steen Koustrup, da han kårede årets FC Roskilde-spiller, Emil Nielsen, i 2019. Foto: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen SJ-MEDIER
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fanklub har drejet nøglen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fanklub har drejet nøglen
Sport DAGBLADET - 15. maj 2021 kl. 00:05
Af Jeppe Lodberg

Det var Christian Møller Jensen, der i november 2013 kom på ideen. En flok glade fodboldtilhængere fra Roskilde hyggede sig ganske gevaldigt efter at været kommet hjem fra Næstved med en 4-2 sejr til deres favorithold, og så »kom han til« at foreslå, at de lavede en egentlig fanklub.

Den blev så godt nok først officielt stiftet som forening den 19. juni næste år, men der var medvind ned af Rådmandshaven fra start, for dels var den nye klubejer Bo Tue med på ideerne, også selv om enkelte var tossede. Og dels var sejren i Næstved var den ottende på stribe, og de lyseblå vandt også de næste 12 kampe i 2. division øst og rykkede op med 80 indtjente point - 19 flere end netop Næstved.

Steen Koustrup Christensen blev valgt til fanklubbens første formand, og med nedlæggelsen torsdag blev han også den eneste. Da foreningen havde flest medlemmer, var de 150 medlemmer, men i de senere år har folk fået børn og/eller andre interesser, så til sidst var der bare 35.

»Vi har opnået næsten alt hvad vi drømte stort om fra starten, men vi kan ikke længere genkende det FCR, som vi stod sammen med i tykt og tyndt. Der har i lang tid ikke været grundlag for en forening med betalende medlemmer, bestyrelsesmøder og generalforsamlinger, da interessen for fodboldklubben og en foreningsbaseret fanklub ikke længere er stor nok«, skrev FCRFC i en pressemeddelelse efter torsdagens forsamling, og Steen Koustrup vil gerne understrege, at det intet har med den nye ejerkreds at gøre.

- Det er kun rigtigt godt, at den er mere lokalt forankret, og skulle der på et tidspunkt være en fra kontoret, der har nogle ideer til og klubben vil støtte op om nye tiltag, så vil jeg gerne stille mig til rådighed med erfaringer og sådan, siger Steen Koustrup, der i et længere skriv på sin personlige Facebook-profil forklarer sit syn på FCRFCs deroute:

»... det blev sværere og sværere at identificere sig med det oprindelige projekt, særligt efter Svogerslev og Himmelev/Veddelev, trak sig. Så gik FCR enegang i byen og de kedelige lokale modarbejdende skyttegravskrige mellem klubberne tog til. Det var jo ikke det, jeg ville, at gå enegang og føle at byen var splittet istedet for at stå sammen og prøve at se bort for fortidens ugunstige kriser mellem klubberne. Skal denne by som vi alle elsker ud over stepperne og konkurrere med andre danske byer på højt fodboldniveau, så er et sammenhold essentielt.

For et par år siden starter så det sorteste kapitel i FCRs historie. Ikke nok med at klubben mistænkes for matchfixing, så lander Cirkus Salle i byen. Ret skal være ret, han (Carsten Salomonsson, red.) overtog en ruin og et kæmpe hul i kassen. Men istedet for at opbygge, vælger han at køre en bulldozer hen over klubben og sende os halvandet år tilbage! Det er nu engang nemmere at spare sig ud af alt end at holde sine løfter om at skaffe de fornødne midler til videre drift af både FCR og Ungdommen«.

- Det sidste, der røg af det gode samarbejde med klubben var, da Mette Refsgaard og Ole Budtz blev fyret fra administrationen i novemer forrige år. Så var nok nok, siger Steen Koustrup og tilføjer, at coronaen naturligvis også har haft en rolle at spille i nedlukningen af fanforeningen, for det er ikke nemt at samle folk om kampe, man ikke må se.

Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?