15. november 2019
FIF-træner Jimmy Albrechtsen i en timeout. Foto: Anders Kamper
FIF-træner Jimmy Albrechtsen i en timeout. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FIF-træner storroser TMS-hold

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FIF-træner storroser TMS-hold
Sport DAGBLADET - 19. oktober 2019 kl. 18:18
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

I 20 minutters tid kunne FIFs herretræner Jimmy Albrechtsen se sit hold lege ganske godt med i lørdag eftermiddags møde hjemme mod TMS Ringsted.

arrow Læs også: TMS knuste FIF

Men, men. 45 spilleminutter efter havde TMS vundet 32-19, og Albrechtsen måtte bøje sig for over overmagten.

- Vi ved godt, at Ringsted er længder foran nummer to i rækken, og det har jeg også set på alle de videoer, jeg har set dem dem. De er skidedygtige! De har det rigtige setup og en pissedygtig træner i Christian Dalmose, som jo ikke er 1. divisionstræner, og det ser han heller ikke sig selv som. Deres trup er fantastisk, og de har nogle spillere, der i min verden er Ligaspillere. Nørager er ikke engang en bund-Ligaspiller, og alle sidder og siger, at man ikke må lade ham spille, men det er jo ligemeget. Han laver bare noget godt alligevel, lyder det fra Jimmy Albrechtsen i nederlagets stund.

- Hvis man skal stoppe en som ham, skal han fjernes helt (mandsopdækning, red.), men så går de bare i syv-mod-seks, og så er vi lige vidt. På den måde kan man ikke fjerne en mand. De er megaskarpe, og Frank (målmand Mikkelsen, red.) er jo ulækker i 1. halvleg! Han knækkede os fuldstændig. Så var der ikke mere at komme efter, og så kampen slut for vores vedkommende, siger træneren.

21spo tmss (33)

Jimmy Albrechtsen skælder ud på dommerne undervejs. Foto: Anders Kamper


- V sparede nogle mand derefter, men det var sjovt at følge med i 20 minutter! Vores mål var at se, hvor længe vi kunne bide os fast, men hatten af for dem. Morten H., Dudek og Nørager er forrygende, og Michael Riis er sindssygt klog. Riis er Riis, og i syv mod seks er han bare dygtig.

Til trods for nederlaget er Jimmy Albrechtsen mere end godt tilfreds med sæsonen til nu. Oprykkerne har hentet seks point via sejre over Roskilde Håndbold, Ajax og Odder.

- Vi er vildt glade, og derfor nytter det heller ikke at råbe og skrige over et nederlag til TMS. Hvis vi skulle have en kamp, hvor bunden røg ud, så var det her, og så skal vi også være ærlige og sige at de seks point vi har fået er to til fire flere end vi havde drømt om og havde forventet. Vi ligger lunt, og så længe vi kan spille med, er vi glade, siger Jimmy Albrechtsen.