30. september 2020
Philip REjnhold bragte FC Roskilde i front. Foto: Jeppe Lodberg
Philip REjnhold bragte FC Roskilde i front. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FCR to gange fem minutter i himlen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FCR to gange fem minutter i himlen
Opdateret 31. maj 2020 kl. 19:13
Sport DAGBLADET - 31. maj 2020 kl. 14:03
Af Jeppe Lodberg

Resultaterne flaskede sig for FC Roskilde i første runde efter coranapausen i 1. division. I første omgang fra klokken 12.27 søndag og fem minutter frem, og siden de sidste otte ordinære minutter af repremiere-kampen hos Nykøbing FC, der dog fik 2-2 i overtiden.

arrow Læs også: Billeder: Nykøbing FC-FC Roskilde 2-2

Fredag fik Skive »kun« et point med hjem fra Viborg, lørdag fik Hvidovre også 1-1 hos HB Køge, og så havde Roskildes bundprop indtil 20 sekunder før slutfløjt hentet to point på hold, som de formodes at skulle passere, hvis projekt overlevelse for alvor skal have gang på jord.

Det var nemlig kl. 12.26, at roskildensernes Mileta Rajovic erobrede bolden midt på banen i Nykøbing Falster og så trak fremad om ind i banen fra venstre. Cirka midtvejs mod feltet lagde han bolden ud i det frie rum i højre side, og her kom back Philip Rejnhold til bagom Gustav Kjeldsen og sendte bolden uden for den tidligere FCR-keeper Jannich Storch rækkevidde og i mål ved fjerneste stolpe.

Vild hvidklædt begejstring med arme, der blev slået mod hinanden i corona-rigtige jubelscener, men der gik altså ikke mere end fem minutter, så kom armene helt ned igen. Mileta Rajovic fik lige netop ikke fat i Jordan Wilson og/eller bold på midten af banen, og så trak canadieren uantastet frem i roskildensernes banehalvdel midt for. Derfra en stikning videre frem til Sebastian Koch, der gled af på en glidende tackling og fangede Frederik Vang på mellemhånd, så han stille kunne placere bolden fladt i nettet.

1-1 ved pausen var ret og rimeligt, men havde roskildenserne troet, at de nu skulle drage fordel af en til tider kraftig medvind i anden halvleg, så ville hjemmeholdet det anderledes.

Efter ni minutter headede Sebastian Koch på stolpen hos Vang. Ti pressede minutter senere slog FCR kontra, o gRejnhold tvang Storch til at give hjørnespark, som endte op i, at gæsterne gerne ville have straffespark for hands på Jordan Wilson efter Philip Rasmussen ripost-afslutning.

Kort efter headede Mikkel Dahl så på overliggeren i modsatte ende, og med 20 minutter igen måtte Frederik Vang hive en monsterredning ud af handskerne helt oppe i krogen på Sebastian Kochs forsøg.

Med otte minutter igen og lidt ud af ingenting fik Sebastian Czajkowski så driblet sig fri til afslutning foran feltet. Jannich Stoch fik med fingrene bolden pop på overliggeren, men Philip Rasmussen bugserede FC Roskilde i front midt feltet, og så skulle tiden sådan set vbare gå.

Dommer Peter Munch Larsen havde lagt to minutter til, og i det sidste overtidsminut spoleredes roskildensernes drømme om at få alle point med hjem. Mathias Kristensen kastede sig til et stille indlæg fra venstre og med panden dirigerede han bolden ind bag spjættende Frederik Vang og de hvidklædte sank skamskudt om i feltet. Der er stadig otte point o ptil redning.

Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?