7. december 2019
FC Roskilde har opsagt alle i ungdomsafdelingen, og fremover skal holdene spille i RB-regi. Foto: Anders Kamper
FC Roskilde har opsagt alle i ungdomsafdelingen, og fremover skal holdene spille i RB-regi. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: FC Roskilde opsiger alle ungdomstrænere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Roskilde opsiger alle ungdomstrænere
Opdateret 29. november 2019 kl. 17:29
Sport DAGBLADET - 29. november 2019 kl. 13:59
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der mangler penge i FC Roskildes kasse, og det rammer nu FC Roskildes ungdomsafdeling.

arrow Læs også: Politikere kigger på FCR-aftale

Fredag mod alle en mail fra direktør Claus Grønborg, hvori situationen ridses op og med varslingen om opsigelserne til alle træneren og ledere, der har med ungdomsholdene at gøre.
Det samme gælder kontordame Mette Refsgaard og sponsorsælger Ole Budtz.

»Ungdomsafdelingen har i den seneste tid forsøgt at skaffe balance mellem indtægter og udgifter - blandt andet ved at skaffe ekstra indtægter i form af øget kontingentbetaling samt særlige sponsorater - et arbejde der fortsat foregår, idet målsætningen længe har været at kunne bevare et ungdomselitearbejde på uforandret niveau,« lyder det i skrivelsen.

»Desværre er situationen i FC Roskilde i dag, at vi ikke længere kan afvente resultatet af disse initiativer og dermed friholde ungdomsafdelingen for besparelser og større ændringer, da der ganske enkelt ikke er et økonomisk råderum i FC Roskilde til at drive en uændret ungdomsafdeling videre - det vil ikke være økonomisk forsvarligt.«

Videre:
»Det er derfor med stor beklagelse, at vi må meddele, at vi i et rekonstruktionsforsøg ser os nødsaget til at opsige samtlige ansatte trænere, assistenttrænere m.fl. i FC Roskilde Ungdom og så derefter i samarbejde med RB06 få etableret et andet organisatorisk set-up for FC Roskilde Ungdom. Dvs. at der vil blive tilbudt genansættelse til langt hovedparten af de nuværende trænere m.fl., men desværre nok på andre vilkår end i dag, da det vil være et ufravigeligt krav, at FC Roskilde Ungdom skal være omkostningsneutral for FC Roskilde A/S,« lyder det i mailen.

Den slutter:
»Der vil i den kommende periode være drøftelser med de enkelte berørte og drøftelser på tværs af FC Roskilde og RB06 om, hvordan det fremtidige set-up vil komme til at være. Denne rekonstruktion er vi bekendt med vil få betydning for FC Roskilde Ungdom i licenssystemet, hvor det nok ikke vil være realistisk, at vi fortsat kan bevare vores stjernenominering - og dermed vores sportslige indrangering.

Det er vigtigt at understrege, at skulle der blive iværksat initiativer, der kan generere tilstrækkelige indtægter til at dække omkostningerne i ungdomsafdelingen, således at den bliver omkostningsneutral for FC Roskilde, er FC Roskildes bestyrelse indstillet på at rulle såvel opsigelser som andre tiltag tilbage.

Til information er den nuværende årlige nettoomkostning ved at drive FC Roskilde Ungdom på ca. kr. 1,2 mio., hvilket der ikke er basis for at allokere i FC Roskildes budget, da især sponsorindtægterne gennem det seneste år er faldet i størrelsesorden 25%.«

De berørte i FC Roskildes ungdomsafdeling er blandt andet Per Henning Jensen, nævnte Jan Lenander, U19-træner Søren Sørensen og alle andre trænere og assistenttrænere.

Artiklens overskrift er ændret klokken 16.20 fredag.

arrow FC Roskilde-ejer: Ungdomsafdeling lukker ikke trods fyringer
30. november 2019 kl. 10:32 Opdateret: kl. 10:34
arrow FCR-ejer afviser lukning af ungdomsafdeling
29. november 2019 kl. 16:16 Opdateret: kl. 16:16