17. april 2021
Anfører Maria Uhre med sportschef Jonas Nielsen og træner Henrik Lehm.  Foto: Jeppe Lodberg
Anfører Maria Uhre med sportschef Jonas Nielsen og træner Henrik Lehm. Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Energien er helt i top

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Energien er helt i top
Sport DAGBLADET - 06. marts 2021 kl. 15:29
Af Jeppe Lodberg

Om det er normalt andre steder, vides ikke, men efter hver træning bliver HB Køges kvinder bedt om at give en karakter mellem ét og ti alt efter, hvor god træningen har været. Torsdag aften røg der et par lavtgående firtaller afsted, for det havde skisme været en kold omgang uden megen bevægelse for forsvarerne, der med termoteret balancerende på nulpunktet skulle blive stående på deres plads i feltet og så groft sagt slå en aflevering hvert fjerde minut.

De fleste mente nu, at det havde været en aften til ti, og spurgte man Julie Nowak om, hvor meget hun ud fra samme karakterskala glædede sig til, at det blev søndag og dermed sæsonstart for Ligaen, kom svaret prompte:

- Der er jeg helt oppe på 11. Nu har vi jo allerede fået en drømmestart med sejren over Fortuna Hjørring i pokalen - men det kan jo være lige meget, hvis ikke vi fortsætter.

- Vi skal slå FC Nordsjælland, men det tror jeg også, at vi gør. Det er et revanche-opgør for os, og vi har stadig ikke tabt på hjemmebane, og det skal vi da fortsætte med. Energien er helt i top og alle glæder sig, sagde Julie Nowak efter torsdagens træning, som følges op af én i dag.

Dén kommer hun så ikke med til, for fredag skulle hun have undersøgt sin formodet brækkede næse »sikret« i sidste lørdags 1-0 sejr i pokalturneringens 1/8-finale, hvor Fortuna Hjørrings Emma Snerle kom til at lange hende én.

Og lægernes besked var lige så nedslående, som det var smertefuldt at få brækket næsen på plads igen.

- De siger, at jeg ikke må spille i seks uger. Men det kommer ikke til at ske, og det sagde de også, at de godt vidste. Men lige nu kan jeg dårligt trække vejret, så nej - jeg er ikke med søndag, lød det fredag sidst på eftermiddagen fra den tidligere FC Nordsjælland-spiller, der ellers har oplevet en stor fremgang hos oprykkerne. Også »bare« efter juleferien.

- Vi har fået nogle få forstærkninger, der har betydet en del - men vores træninger er også blevet markant bedre hele tiden. Hele tiden kommer der flere trænere og specialtrænere og andre med omkring træningen, og det er i hvert fald det højeste niveau, jeg nogensinde har prøvet at træne på, siger Julie Nowak og tager gerne holdkammeraterne til indtægt også, når hun fastslår.

Målet er Top 2
- Vores målsætning er Top 2. Det har vi snakket en del i omklædnignsrummet om, og lige nu ser det fornuftigt ud. Vi har slået både Fortuna Hjørring og Brøndby, og vi har fået et højere bundniveau. De har selvfølgelig spillet de her kampe så mange gange før, men vi ligger nummer ét, så målet skal da være at forsvare den førsteplads, siger Julie Nowak.

Og sportschef Jonas Nielsen er helt på linje:

- Hvis vi vil vinde rækken, og det vil vi, så er kampen mod FC Nordsjælland en »must win«. Det vil da være dumt, når man ligger nummer ét, ikke at gå efter også at slutte etter. Jeg er spændt på, om vi får gummiben her til sidst, men jeg tror det ikke, for de her piger er bare vokset og vokset hele tiden. Fortuna og Brøndby har bare prøvet det så mange gange før, siger Jonas Nielsen.

- Jeg synes, at vi er kommet stærkere ud efter nytår, og det synes jeg også, at vi beviste i pokalsejren over Fortuna. Da vi slog dem 1-0 i efteråret var det virkelig alt, der gik vores vej og det var nok ikke helt retfærdigt, at vi vandt. Men i lørdags var det fuldt fortjent.

- Vi er stadig en lidt lille trup og er sårbare for skader. Men specielt med tilgangen af Isabella (Obaze) og Silke (Bonnén) er vi blevet styrket i bagkæden, mens Stephanie (Ribeiro) kommer med noget af det samme som Makenzy (Doniak) gjorde oppe foran, siger sportschefen.

Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?