7. april 2020
Morten Jensen kom på banen i 2. halvleg og afløste Mads Dudek - som ellers selv havde spillet en stor 1. halvleg. Men Jensen fulgte trop og bankede seks mål ind i de sidste 30 minutter. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Morten Jensen kom på banen i 2. halvleg og afløste Mads Dudek - som ellers selv havde spillet en stor 1. halvleg. Men Jensen fulgte trop og bankede seks mål ind i de sidste 30 minutter. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Endelig en storsejr til TMS igen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Endelig en storsejr til TMS igen
Sport DAGBLADET - 20. februar 2020 kl. 21:10
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Ikke siden sejren over Otterup tilbage i december havde TMS Ringsteds herrer vundet en komfortabel sejr i 1. division. Det vil sige før torsdagens kamp mod FIF - for dén blev vundet med hele 33-23.

Kampens indledning blev præget af to hold, der i den grad ville frem over stepperne og ikke brugte tid på lange og grundigt opbyggede angreb. Nej, det var afslutninger inden for en 12-15 sekunder i begge ender - og samtidig fik de to forsvar ikke fat i noget som helst i de første 10 minutter.

Hér stod der 6-6, og den score kunne endda nemt have heddet 8-8 havde det ikke været for et par kæmpe afbrændere af de to hold.

I det første kvarters tid var det rent mandskabsmæssigt Mads Dudek, som var TMS' altdominerende figur. Fire mål og to assists stod han bag allerede hér. Det gik alt sammen fint for TMS i angrebet i store dele af 1. halvleg - men til gengæld formåede de grønne slet ikke at stoppe FIF's skytter. Københavnerne har ellers kun scoret godt 25 mål i snit i sæsonen, men det var slet ikke til at se i den første tredjedel af kampen.

Mod slutningen af halvlegen begyndte der dog at blive delt lidt flere tæsk ud i Ringsteds forsvar - langt om længe, ville nogle nok mene. Det betød, at gæsternes scoringsfrekvens gik ned, mens TMS buldrede videre i angrebet til pausestilling 16-13.

I starten af 2. halvleg fik Ringsted til gengæld formøblet det meste af dét forspring, som endda et par minutter før pausesignalet havde heddet 15-10. Nu havde FIF - anført af bomberen Mathias Weirup - i stedet bragt spændingen helt tilbage til 18-17 efter 36 minutter.

Man anede dog som kampen skred frem en tiltagende træthed hos FIF, som belavede sig meget på de samme to-tre skytter, og da den genindskiftede Mikkel Tønners i målet over en periode tog sæærdeles godt fra, begyndte TMS også at trække fra. Nu i en grad, der virkede afgørende.

Og da midtsjællænderne først klarede 0-0 i en undertalsperiode og siden scorede to gange i træk i tomt mål - til nu 27-20 - ja så VAR kampen afgjort.