28. november 2020
Den famøse kamp fra i efteråret mellem RB06 og Hundested. Foto: Mads Hussing
Den famøse kamp fra i efteråret mellem RB06 og Hundested. Foto: Mads Hussing
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Efter anke: RB06 er endnu ikke oppe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Efter anke: RB06 er endnu ikke oppe
Opdateret 27. maj 2020 kl. 20:01
Sport DAGBLADET - 27. maj 2020 kl. 18:04
Af Kasper Nørgaard Hansen

Tilbage i efteråret - nærmere betegnet den 19. oktober - vandt RB06 hjemme med 3-0 over Hundested i Sjællandsserien.

En sejr, som ikke mange løftede øjenbryn over dengang, i og med at RB var et af topholdene og i øvrigt spillede hjemme. Men kort efter nedlagde Hundested protest og ville have Roskilde-drengene taberdømt, al den stund, at nordsjællænderne mente, at hjemmeholdet havde benyttet to ulovlige spillere.

Hundested mente nemlig ikke, at de to FCR-spillere Abdoulie Njai og keeper Marco Priis var spilleberettigede på sjællandsserieholdet. Det hævdede RB dog, at de to var, og kort tid efter valgte DBU Sjælland da også at afvise protesten. Faktisk ad to omgange. Men hér for ganske nylig valgte Hundested så at anke afgørelsen til DBU - nærmere betegnet Fodboldens Appelinstans.

Og det forstår man ikke en brik af hos RB06, hvor man så absolut både mener at have handlet inden for lovens bogstaver - og i øvrigt har fået selvsamme fastslået hos DBU Sjælland.

- Vi har allerede vundet sagen hos DBU Sjælland, og jeg kan love dig for, at de to spillere ER spilleberettigede. DBU Sjælland har afvist dem to gange, og nu skal vi så høre, at de har anket til DBU. Det kan da godt være lidt svært at forstå, siger RB06-træner Morten Uddberg, som efterhånden er godt træt af al den venten.

I forvejen havde holdet måttet vente på oprykningsjubel trods førstepladsen i Sjællandserien, så længde DBU ikke havde taget en beslutning om, hvad der skulle ske med Danmarksserien resten af sæsonen. Den beslutning kom så tirsdag - men endnu en gang må RB'erne altså fortsætte med bagdelene solidt placeret på pinebænken.

- Vi opfatter ikke os selv som 100% sikre oprykkere endnu, men det er klart, at vi da meget gerne vil have en afklaring på det hele. Og vi kan da også godt undre os lidt over, at vi først får at vide, at der er blevet anket til Appelinstansen, hér efter at vi ellers var rykket op. Så der er desværre stadig nogle hvis'er, siger Morten Uddberg.

Hos DBU Sjælland ville vi gerne have haft en kommentar til den oprindelige protest - den som lokalunionen altså ad to omgange nu har afvist. Men turneringschef Thomas Lesly Rasmussen var ikke til at træffe på telefonen, men skriver blot i en kort sms, at han er i møde hele dagen, og derudover følgende: »Kender ikke sagen, og den ligger i DBU-systemet«.

Netop hos DBU er det et stort set enslydende svar, man får fra unionens kommunikationschef, Jakob Høyer.

»Jeg kender ikke sagen, men undersøger det i morgen«, skriver han kortfattet i en sms efter heller ikke at have været til at træffe på telefonen.

Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?