27. maj 2020
Cathrine Dufour tager Bohemian med til OL. Foto: Kenn Thomsen
Cathrine Dufour tager Bohemian med til OL. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dufours medaljechance bedre med OL-udskydelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dufours medaljechance bedre med OL-udskydelse
Sport DAGBLADET - 26. marts 2020 kl. 11:12
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Næsten fire års intensiv forberedelse og hård træning røg i vasken for dressurrytter Cathrine Dufour, da IOC og de japanske OL-arrangører i tirsdags meddelte, at OL 2020 bliver til OL 2021.

Nu bliver der så et femte år, før hun kan stille til start som en af Danmarks største medaljefavoritter, og hvis Dufour er ærgerlig eller ked af det, så skjuler hun det godt. Hun tager udsættelsen med næsten lige så stor ro, som hun red ind på den internationale scene i efteråret 2015 blot ni måneder før OL i Rio og hvor hun endnu ikke havde slået sig igennem til den danske seniorelite endnu.

Nu er hun dansk dressurs frontfigur og store navn.

- Det er selvfølgelig pisse-nederen, men der er ikke andet at gøre end at kæmpe videre og sætte nye mål. Det er aldrig spildt arbejde at træne sig så meget op, men mavepusteren i det her er, at jeg i år har et rigtig stærkt hold omkring mig og med to gode heste i Cassidy og Bohemian. De er deres livs form begge to lige nu, siger Cathrine Dufour.

- Jeg tvivler på, at Cassidy kan blive ved med at holde sig på toppen, og næste år er han 18 år, og hestene skal flyves om på den anden side af jordkloden. Der står Bohemian nu forrest, og det er en luksus for mig at have en reservehest i baghånden af den kvalitet. Alt har selvfølgelig været indrettet efter OL i år med stævner, jeg har valgt og ikke mindst fravalgt for at spare kræfter til OL. Nu er Bohemian så bare endnu bedre næste år og har prøvet endnu mere, så måske øger det endda min medaljechance. Jeg er etableret i sporten, så om OL bliver i år eller næste, betyder ikke det store, siger en optimistisk Dufour.

Hvad betyder endnu et års forberedelse for dig økonomisk?

- Jeg har fået nogle legater fra Kirkbi Fonden, som virkelig har betydet meget og som har givet en fed OL-forberedelse, så jeg har haft de bedste muligheder. Nu skal jeg søge fonde igen for have penge til et år mere, og det er bare på med arbejdshandsken. Jeg har været mega-mega privilegeret med den støtte, jeg har fået, og hvis det ikke lykkes nu, så må jeg knokle 12 timer i døgnet for at få det til at køre. Jeg nægter at se det som en begrænsning, men ser det som en mulighed, siger Dufour, der hele denne sæson har haft to trænere med til stævne, Nathalie zu Sayn-Wittgenstein og Kyra Kyrklund.

- De har givet de sidste procenter for mig, og det er netop forskellen på at vinde OL-guld eller at blive nummer fem, som Dufour udtrykker det.

Uden OL i år er næste store mål World Cup-finalen i april 2021 - et stævne, Dufour aldrig er gået efter at kvalificere sig til, men nu giver et skud. Godt nok så i et OL-år, men afstanden til Göteborg er til at håndtere, og derfor går hun efter det i de kval-stævner, der venter i efteråret.

- World Cup er det største, og nu vil jeg prøve at se, om jeg kan komme med, og så har jeg et »efterårsprojekt« at gå efter, når der ikke er OL.

Forinden er der dog også DM, der sikkert bliver rykket fra maj til efteråret, og der synes det sikkert, at Dufour stiller til start med den tredobbelte DM-guldvinder, Cassidy. Måske hans sidste optræden i DM-sammenhæng.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?