7. december 2019
Cathrine Dufour under søndagens fejring som vinder af kür´en i Stockholm.
Cathrine Dufour under søndagens fejring som vinder af kür´en i Stockholm.
Foto: ROLAND THUNHOLM/Roland Thunholm
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dufour til tops i Stockholm

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dufour til tops i Stockholm
Opdateret 01. december 2019 kl. 19:28
Sport DAGBLADET - 01. december 2019 kl. 16:58
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Et halvt år før udtagelsen til OL i Japan næste sommer viste Danmarks bedste dressurrytter Cathrine Dufour fra Grønagergaard ved Tune høj, høj klasse på hesten Atterupgaards Cassidy ved at stryge til tops i det stærkt besatte Sweden Horse Show/Saab Top 10 i Stockholm.

Dufour vandt søndagens kür efter en gyser af rang mod verdens bedste dressurrytter, Isabel Werth, og værtsnationens egen Patrik Kittel.

Så tæt var det, at Dufour/Cassidy til sidst stod med 89.445 procent mod Werth 89.310, så var de mindste af de mindste marginaler, der gav Dufour sejren.

Kittel blev nummer tre med 86.115 procent.

For Dufour er det et triumf af de helt store, da Isabell Werth nærmest ikke er til at slå og ikke har været det i flere år.

- Tænk engang, at min lille pony, som nogle engang sagde aldrig ville blive en Grand Prix-hest, kan vinde det her, sagde Cathrine Dufour bagefter på SVT.

- Jeg har redet ham (Cassidy, red.) i 10 år, og han er ikke bare min hest, men også min ven og min »partner in crime«. Jeg skylder ham alt, og jeg kommer til at flyve hele vejen hjem til Danmark, sagde Dufour, der tog Friends Arena med storm søndag eftermiddag.

Dufour kan tage 720.000 svenske kroner med hjem for sejren i kür og mere beskedne 25.000 kr. med for andenpladsen i lørdagens Grand Prix. Den vandt Werth/Weihegold Old med 83.652 procent med Dufour på 80.870 pct.