5. juni 2020
Formanden for TMS Ringsted A/S, Henrik Dudek, kan nu atter se frem til en sæson i den bedste række herhjemme. Foto: Anders Kamper
Formanden for TMS Ringsted A/S, Henrik Dudek, kan nu atter se frem til en sæson i den bedste række herhjemme. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dudek om oprykning: Smadder-mærkeligt - men også dejligt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dudek om oprykning: Smadder-mærkeligt - men også dejligt
Sport DAGBLADET - 07. april 2020 kl. 16:05
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tirsdag eftermiddag besluttede DHF at lukke sæsonen 2019/2020 endegyldigt ned for Ligaen og 1. division for begge køn. Det sker som følge af den igangværende coronasituation - og i kølvandet på Statsministerens pressemøde mandag aften.

Beslutningen betyder ikke mindst, at TMS Ringsted - som med ellers tre spillerunder tilbage stadig manglede ét point i at være sikre på førstepladsen i 1. division - nu alligevel er blevet tildelt oprykningen. Og dermed står den altså atter på ligabold i TMS fra og med næste sæson.

Det var dog ikke helt dén måde, som midtsjællænderne havde håbet på at skulle fejre oprykningen til landets bedste række. Det medgiver TMS Ringsted A/S' formand Henrik Dudek - som tirsdag formiddag var til møde i Udvalget for Professionel Håndbold under DHF om sagen.

- Det er da smadder-mærkeligt, for spillerne er sendt hjem og vi må ikke have fysisk kontakt med dem - så jeg har lige siddet og skrevet en tillykke-hilsen til dem på Facebook i stedet. Det er ret specielt og en situation, som vi aldrig har prøvet før, og som jeg aldrig håber på, at jeg kommer til at prøve igen, siger Dudek om den allestedsnærværende coronasituation.

Med alt dét in mente glæder formanden sig dog stadig så klart over oprykningen og over, at TMS'erne nu allerede er tilbage i Håndboldligaen efter kun én sæsons fravær.

- Jeg er stolt af, at vi er lykkedes med vores målsætning, og når man kigger historisk på hold, der er rykket ud af Ligaen, så kommer de ikke altid nødvendigvis tilbage igen lige med det samme. Så det er sgu dejligt, siger Henrik Dudek.

Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?