16. november 2019
Dennis Jensen tiltræder en stilling som talentchef i TMS Ringsted efter denne sæson. Foto: Per Christensen
Dennis Jensen tiltræder en stilling som talentchef i TMS Ringsted efter denne sæson. Foto: Per Christensen
Foto: Per Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dennis Jensen får drømmejob i TMS

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dennis Jensen får drømmejob i TMS
Sport DAGBLADET - 22. oktober 2019 kl. 06:12
Af Anders Kamper
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Efter blot en enkelt sæson i Dianalund/Tersløse Håndbold stopper herretræner Dennis Jensen i klubben.

Når denne sæson er slut tiltræder han i en nyoprettet stilling og rolle som talentchef i TMS Ringsted, hvor Dennis Jensen i over 12 år har haft diverse trænerposter.

Senest var han kvindetræner frem til julen 2018, men blev fyret på grund af dårlige resultater.

Nu vender han altså tilbage til TMS på en indtil videre to-årig kontrakt. I rollen som talentchef skal Dennis Jensen blandt andet være scout samt deltage i træningerne for U19-holdet samt 2.holdet være til stede ved de to holds kampe i det omfang, tiden er til det. Dertil kommer et tæt samarbejde med trænerstaben også på 1. holdet.

Udover at være talentchef fortsætter Dennis Jensen med at være leder af idrætsakademiet IKA i Ringsted.

- Jeg kommer ikke til at kede mig, som han siger.

- Det er for mig et drømmejob, og jeg glæder mig helt vildt til arbejdet med de unge spillere i selskabet TMS Ringsted A/S. Jeg vil gøre alt for, at selskabet fastholder deres positive arbejde med at udvikle egne talenter i et håndboldmiljø, som meget gerne skal være Sjællands bedste. Ligesom jeg glæder mig til igen at have min daglige gang i Dansk Kabel TV Arena, som har et helt specielt håndboldmiljø, siger Dennis Jensen i forbindelse med offentliggørelsen af jobskiftet til sommer.

- Jeg glæder mig ligeledes til samarbejdet med personerne omkring Herre 1, Herre 2 og U19 Herre, og håber at vi kan få udviklet samarbejdet endnu mere igennem hele klubben, som giver talenterne i TMS Ringsted de bedste forudsætninger for at nå langt med deres håndbold.

Fra TMS Ringsted lyder det:
»Det har været vigtigt for klubben med denne nye stilling, at finde en person, som kender klubben, kender de sjællandske håndboldtalenter og samtidig brænder for håndbold - at Dennis samtidig er daglig leder på IKA Ringsted gør kun, at matchet er perfekt.«

Sådan ser TMS Ringsteds trænerteams ud fra sæsonen 2020/21.

Hold 1:
Cheftræner Christian Dalmose

Ass. Morten Nyberg
Team Manager Michael Kehr

Holdleder Peter Rasmussen
Holdleder Per Byrialsen

Fysisk træner Anders Larsen

Hold 2:

Cheftræner Anders Larsen
Holdleder Per Leth Sørensen

U19:
Cheftræner Hold 1 Trine Vandsted

Ass. træner Anders Larsen
Cheftræner hold 2 Søren Danielsen

Holdleder Mette Tell