6. december 2020
Christian Dalmose er fattet efter nederlaget til Lemvig-Thyborøn.
Christian Dalmose er fattet efter nederlaget til Lemvig-Thyborøn.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Dalmose: - Vi brænder for meget

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Dalmose: - Vi brænder for meget
Sport DAGBLADET - 20. oktober 2020 kl. 18:47
Af Anders Kamper

Mandag aften spillede TMS Ringsteds Liga-herrer den kamp, der ikke måtte tabes til Lemvig-Thyborøn - men det blev den.

arrow Læs også: Billeder: TMS tabte vigtig bundkamp

23-27 stod der i rødt i Dansk Kabel TV Arena efter en kamp, hvor TMSerne kæmpede med, hvad de havde af kræfter og ressourcer med en skadesplaget trup og hvor Joachim Møller ydermere brækkede næsden midtvejs i 1. halvleg. Han var udset en vigtig rolle i kampen i fraværet af Andreas Magaard, og ved siden af Møller stillede Sebastian Thor op på smertestillende piller for at kunne spille.

TMS hang på til midtvejs i 2. halvleg, hvor Lemvig trak fra og slog et hul, der ikke kunne lappes, og med nederlaget røg holdet ned på sidstepladsen uden endnu at have vundet en kamp eller sikret et point i sæsonen.

- Det var ærgerligt, vi ikke vandt. Vi brændte for mange chancer og manglede koldblodighed i de perioder, hvor vi havde mulighed for at komme foran med et par mål. Vores forfatning med skader gør også ondt på os, og med så mange problemer bliver vi hurtigt et tophold i 1. division fordi alle ikke er med, siger træner Christian Dalmose.

- Det er drønærgerligt med de skader, men vi kan ikke ændre på det eller gøre fra eller til. Vi stiller med dem, vi har. Det er vores lod, og når vi er ude i 4. eller 5. stregs-erstatninger fra 2. divisionsholdet, så er vi langt ude, siger Dalmose med tanke på Mikkel Wager, der kom på banen i fraværet af Andreas Magaard, Sebastian Thor (kun med i forsvaret) og altså Joachim Møller.

- Mikkel spiller fint og gør, hvad han kan, men der er selvfølgelig forskel på at have ham og Magaard og Thor med.

Andreas Magaard er ude et par uger til, og Joachim Møller skal til nærmere undersøgelse med næsen på fredag og derefter formentlig opereres. Højre backen Martin Risom kan ikke træne fuldt med og spiller kun kampe for ikke at belaste den tidligere brækkede fod unødigt. Sebastian Thor er heller ikke på toppen, og alt det i en tid, hvor kampene kommer på stribe - på fredag mod TTH og mandag hjemme mod Kolding, og derefter spilles næste kamp den 15. november ude mod Aalborg.

- Jeg er nødt til at være realist. Jeg kan ikke få »døde« mennesker til at spille - spillerne gør, hvad de kan og leverer på det niveau, de kan. Når man er ude i seks-syv kampe, så tager det fire uger at komme tilbage. Der har vi flere spillere, der hænger i den tråd, og det er afgørende spillere, så det gør ondt, når man er Ringsted og ligger sidst. Derfor er jeg også fattet over, når vi taber.

Gør nederlaget til Lemvig ekstra ondt?

- Nej. Jeg har været mere skuffet andre gange, men jeg er ikke skuffet over det, der blev leveret. Overordnet var det fint, og nu har jeg set kampen to gange i dag (tirsdag, red.), og vi gør det, vi skal. At vi så brænder nogle store chancer, skal vi have talt om, siger Dalmose, der selv ærgrer sig, men også gør det på spillernes vegne.

- De træner stenhårdt og vil det så gerne. De kæmper, fordi de synes, det er sjovt og spændende at være med. Så møder de spillere, der er bedre og er en stor overmagt, men det er deres og vores lod, konstaterer Dalmose.

arrow TMS Ringsted taber bundkamp
19. oktober 2020 kl. 19:26 Opdateret: kl. 19:26
Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?