5. april 2020
Torben Ridder, formand for Sorø BC. Foto: Per Christensen.
gallery icon

Se billedserie

Torben Ridder, formand for Sorø BC. Foto: Per Christensen.
Foto: Per Buurgaard Christensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Cykelløb aflyses i Sorø - men gennemføres i Faxe

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Cykelløb aflyses i Sorø - men gennemføres i Faxe
Sport DAGBLADET - 19. marts 2020 kl. 10:31
Af Kasper Nørgaard Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Man skal have boet på månen i de seneste uger for ikke at have opdaget, hvordan aflysningerne i disse tider hagler ned over sportens verden.

Corona-pandemien er over os, og ikke mindst i cyklingens verden er der nærmest lige nu en aflysning om dagen af større internationale løb, som ellers var programlagt til i løbet af foråret.

Men også i den hjemlige cykelkalender er aflysningerne/udsættelserne nu »over det hele«.

Tirsdag aften varslede Dansk Cykelunion - DCU - at alle danske cykelløb til og med d. 30. april ville blive aflyst på grund af faren for unødig corona-smitte, og det rammer nu også i hvert fald ét sjællandsk licensløb - nemlig løbet i Sorø d. 3. maj. Med netop denne termin er Sorø BC's Landevejsløb ellers i teorien på den »rigtige« side af DCU's skæringsdato - men cykelunionens udmelding fik ikke desto mindre Sorø BC til at handle allerede i går.

- Da jeg så meddelelsen fra DCU, skrev jeg til bestyrelsen, at jeg syntes, at vi også bure afløse vores løb. Og det var der ret hurtigt enighed om, fortæller Torben Ridder, som er mangeårig formand for Sorø BC. Han tilføjer om beslutningen:

- Jeg fornemmer allerede nu, at der er en masse usikkerhed omkring dét at få skaffet hjælpere til løbet. »Det kan jeg måske godt, hvis virussen er overstået«, lyder en typisk tilbagemelding fra vores frivillige, og jeg kan simpelthen ikke som arrangør af et cykelløb stå med en usikkerhed om, hvorvidt vi har hjælpere. For vi har normalt i omegnen af 50 frivillige til løbet, og det er et stort maskineri at få sådan et løb til at køre, siger Ridder.

Formanden har nu skrevet til DCU, at løbet aflyses d. 3. maj, men at han gerne vil se på muligheden for at flytte terminen til senere på året.

Hos Køge Cykel Ring er man i skrivende stund en smule mere optimistiske omkring dét at få gennemført KCR Løbet, som har start og mål i Faxe by. Det fortæller klubformand Martin Flindt Møller om løbet, der da også har en lidt »bedre« termin end i Sorø - nemlig d. 16. maj.

- Indtil videre håber og tror vi på, at vores dejlige løb kan afholdes som planlagt. Vi har denne gang lagt op til et noget større setup omkring løbet, der som noget særligt kommer til at foregå på en rute, som inde i Faxe midtby er fuldt afspærret. Det er et løb, vi har set meget frem til, siger Møller.

Formanden er dog lige så meget realist, som er han er ukuelig optimist, og han ved godt, at to en halv uges »buffer« ned til DCU's skæringsdato ikke nødvendigvis er lig med fuld sikkerhed for KCR Løbet.

- Selvfølgelig er løbet stadig lidt i fare. Vi følger situationen dag for dag og håber på, at DCU ikke udvider grænsen for aflyste løb. Og af hensyn til alle de mange involverede i og omkring løbet har vi valgt at sige, at 24. april er bagkanten. Dén dag melder vi endegyldigt ud, om løbet køres eller ej.