9. maj 2021
Per Wulff stopper som kvindetræner i TMS Ringsted. Foto: Anders Kamper
Per Wulff stopper som kvindetræner i TMS Ringsted. Foto: Anders Kamper
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chok-besked: TMS-træner stopper

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chok-besked: TMS-træner stopper
Sport DAGBLADET - 27. april 2021 kl. 19:55
Af Anders Kamper

Spillerne i TMS Ringsteds kvindetrup fik sig noget af en overraskende besked her til aften, da holdansvarlig Winni Wollesen mødte frem og fortalte, at træner Per Wulff har sagt op.

Den besked kommer som noget af et chok for alle i TMS Ringsted, efter at netop kvindeholdet har haft en på mange måder historisk god sæson og i perioder lå til at komme til at spille Liga-kvalifikationskampe.

Sidst på sæsonen mistede holdet dog pusten helt, hvilket tre corona-tilfælde ikke gjorde bedre, og så endte TMS på en 6. plads. Fire af de
sidste fem kampe blev tabt og kun Lyngby pligtbesejret.

I en pressemeddelelse fra TMS siger Per Wulff:
- Jeg har været rigtig glad for min tid i TMS Ringsted, hvor jeg har været en del af både herre- og damesiden igennem 10 år. Jeg vil gerne takke alle de mennesker, jeg har samarbejdet med gennem årene. Jeg vil i den kommende tid finde ud af, hvad der skal ske, men på den lange bane, er jeg ikke færdig med håndbold. Jeg ønsker TMS Ringsted god vind fremover, lyder det fra træneren.

I TMS modtager man opsigelsen med overraskelse og fatning efter at have sovet på den.

"TMS Ringsted beklager Pers afgang, men har fuld forståelse for hans beslutning. Per har gennem rigtig mange år i TMS Ringsted været et stort aktiv. Per engagerer sig altid 110 % og han har sammen med Claus, Lars og pigerne, netop afsluttet en rigtig god sæson. Per har stor ære af damernes flotte sæson og den positive udvikling, holdet har gennemgået.

"Per har sideløbende med dame 1 været en stor drivkraft på ungdomssiden og er medvirkende til, at vi i den kommende sæson kan præsentere et slagkraftigt U19 hold.

Vi takker Per mange gange for hans indsats og ønsker ham det bedste i fremtiden og måske mødes vore veje igen på et senere tidspunkt."

Planlægger du at holde den kommende sommerferie uden for Danmarks grænser?