28. januar 2021
Noble Okello (i blåt) og HB Køge tabte til Esbjerg. Foto: John Chr. Jørgensen
Noble Okello (i blåt) og HB Køge tabte til Esbjerg. Foto: John Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Chancefattigt af HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Chancefattigt af HB Køge
Sport DAGBLADET - 28. november 2020 kl. 15:51
Af Anders Kamper

Efter den knebne sejr sidste weekend over Fremad Amager skulle HB Køges 1. divisionsmandskab lørdag eftermiddag forsøge at gentage bedriften hjemme mod Esbjerg - og samtidig tage et skridt ind i top-6.

På en iskold eftermiddag, hvor temperaturen lå et par grader over frysepunktet, smed HB Køge mildest talt ikke alt over bord for at vinde endsige score for første gang på eget græs siden sæsonpremieren i starten af september.

I de første 45 minutter skabte hjemmeholdet ikke en eneste gennemspillet mulighed, men dog en række indlæg, der skabte lidt uro, men ikke meget mere.

I den anden ende var Esbjerg - uden Rudolph Austin, Pyry Soini og Yuriy Yakovenko - ikke meget bedre, og HB Køge var solide og fik afværget de få gange, det trak op til chancer.

Lige efter pausen sendte Martin Koch et hovedstød fra et hjørnespark på oversiden af overliggeren som varsel om bedre tider, men ak, ak.

Et par minutter efter lå bolden bag Snorre i den anden ende, da Nicolas Strunck fik tid og plads foran feltet til at sparke fladt og ude i siden. 0-1.

Fire minutter efter var den gal igen i HB Køge defensiv, da en aflevering på tværs i venstre side fra Clinton Antwi endte hos Joni Kauko, der midt for mål udplacerede Snorre.

Sure minutter for HB Køge, der rider på en forbandelse af ikke at kunne score på eget græs.

Auri tænkte - og satsede - dog offensivt ved at sende Effiong Nsungusi og Marius Elvius på banen med en halv time igen, og midtvejs skød Jubril Adedeji fladt forbi mål fra spids vinkel, hvilket gav et lille sus i publikum.

For det meste ligner spillerne dog en flok, der ikke tør spille fremadrettet eller har mistet troen på, at de kan, selv om holdet udgøres at boldspillende typer hele vejen rundt, og den offensive satsning fordampede op i den kolde vintervind.

Fint var det dog efter 75 minutter, da Adedeji og Høst spillede sammen i venstre side, så Koch til sidst kunne heade muligheden tæt over mål.

Lige efter burde Eddi Gomes så have fået rødt kort, da han tabte en løbeduel til Jakob Ankersen og kantede ham i græsset i feltet, men Ankersen fik advarsel for film og Kaoku det samme for brok!

Meget mere var der ikke at komme efter for HB Køge på en blodfattig eftermiddag.

Aftalepartier holder fast i, at biler skal kunne konfiskeres ved farlig kørsel - uanset om føreren ejer bilen. Er det en god idé?