22. juni 2021
Oscar Buch i Hvidovre-dress mod FC Roskilde og Philip Rejnhold  Foto: Jeppe Lodberg
Oscar Buch i Hvidovre-dress mod FC Roskilde og Philip Rejnhold Foto: Jeppe Lodberg
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Buch til HB Køge

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Buch til HB Køge
Sport DAGBLADET - 06. maj 2021 kl. 11:05
Af Jeppe Lodberg

Tirsdag aften fortalte HB Køge, at klubben i bestræbelserne på at nå superligaen havde skrevet kontrakt med Fremad Amager-anfører Pierre Larsen.

Torsdag formiddag fortsatte beretningen så at sige med offentliggørelsen af, at Oscar Buch lige så transferfrit kommer til fra Hvidovre.

Fælles for de to er også, at de har været forbi FC Roskilde - og i øvrigt HB Køge før det.

Pierre Larsen prøvede således at træne sig til sin første seniorkontrakt hos de blå/sorte, inden han blev lyseblå. Oscar Buch, der har fået sin fodbolddragelse i Roskilde Boldklubs blå/hvide dress, var som U17-spiller også forbi HB Køge, inden han tog hjem igen til domkirkebyen og kom i FC Roskilde-trøjen.

Oscar Buch har underskrevet en tre-årig aftale - og gjorde det faktisk allerede i januar måneds transfervindue sådan lidt på forhånd - og HB Køges direktør Per Rud glæder sig:

- Oscar er hurtig, pågående og driblestærk, og han har været en profil for Hvidovre i denne sæson. Han er en fighter, og det er tydeligt på ham, at han vil vinde. Vi ser Oscar som en spændende spiller for fremtiden, og glæder os til at se om vi med vores fuldtidssetup, kan løfte ham endnu mere, siger Per Rud til HB Køges hjemmeside.

Her får også Oscar Buch lov at give sit besyv med:

- Jeg synes projektet i HB Køge er spændende, og jeg ser frem til de nye udfordringer. Forhåbentlig kan jeg presse mig selv endnu mere og blive en profil i 1. Division i HB Køge, siger den 24-årige hurtigløber, der tog fra FC Roskilde på en lejeaftale med Brønshøj i januar måned 2017, da han ikke var helt tilfreds med antallet af tildelte spilleminutter.

Planen var, at han skulle komme tilbage et halvt år senere, kontrakten blev ophævet og samarbejdet med Brønshøj fortsatte frem til 2019. Her er det blevet til 51 kampe og seks mål for kantspilleren.

Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstå du deres løn-utilfredshed?